Populær kirkegård: Guider skal forhindre kirsebær-kaos

Kirsebæralléen på Bispebjerg Kirkegård er blevet så populær, at Københavns Kommune vil indsætte frivillige 'kirsebærguider' til at sikre ro og orden.

Når kirsebærtræerne ganske snart springer ud, vil mere end 100.000 mennesker valfarte til Bispebjerg Kirkegaard for at se den smukke lyserøde allé. Men i år kan oplevelsen blive lidt mere struktureret end vanligt. 

Kommunen søger nemlig 'kirsebærguider' for at undgå kaos, når turister, familier og kærrestepar strømmer til den lille allé. 

- Vi vælger at tro på, at folk ikke opfører sig uhensigtmæssigt af ond vilje, men der vil altid opstå lidt udfordringer, når så mange mennesker er samlet på så få kvadratmeter. Kirsebæralléen er jo ikke flere kilometer lang, lyder det fra Anders Melamies, Centerchef ved Byens Drift, Københavns Kommune. 

 

quote - Vi vil gerne vise vores smukke kirsebærallé frem for alle, men samtidigt er det vigtigt at huske, at det er en kirkegård, hvor alle skal tage hensyn til, at der foregår begravelser.

Anders Melamies, Centerchef ved Byens Drift

Sidste år var der blandt andet en kaffevogn, der solgte kaffe inde på kirkegården, selvom den ikke havde tilladelse, unge der hørte høj musik og børn, der spillede bold på arealerne. Det vil Københavns Kommune gerne undgå i år. 

Anders Melamies understreger, at guiderne ikke skal være vagter, men blot hjælpe og guide folk på en venlig måde.

- Vi vil gerne vise vores smukke kirsebærallé frem for alle, men samtidigt er det vigtigt at huske, at det er en kirkegård, hvor alle skal tage hensyn til, at der foregår begravelser, og folk kommer og mindes deres kære. Der skal være plads til begge dele. 

Derfor kan de frivillige kirsebærguide hjælpe med at vise vej, så de ikke vader hen over gravene eller oplyse de besøgende, hvis der for eksempel er en begravelse. 

Målet er at Bispebjerg Kirkegård skal være bemandet i al den tid portene er åbne. 

- Kirsebæralléen blomstrer jo både dag og nat, men vi er jo kun på arbejde indenfor normal arbejdstid. Vi håber, at vi med frivilliges hjælp kan sørge for, at der altid er nogen til at hjælpe, forklarer centerchefen.

Kommunen håber på, at mange søde frivillige, der har et nært forhold til Bispebjerg Kirkegård, vil melde sig. Hvis du har lyst til at blive frivillig, kan du henvende dig tilprojektleder Lagiya Khatib på e-mail: ec6z@tmf.kk.dk

Bispebjerg Kirkegård er åben kl. 7 - 19 i vinterhalvåret (oktober-marts) og kl. 7-22 i sommerhalvåret (april-september).


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik