Populær grødbar udvider til endnu en københavnsk bydel

Hvis alt går efter planen, kan borgerne på Vesterbro til september få fingre i den populære spise, når Grød udvider endnu en gang.

For seks år siden åbnede den tidligere hiphopper fra Sydhavnen Lasse Skjønning Andersen sin første grødbar på Nørrebro under navnet Grød, og siden har han udvidet til i alt 5 grødbarer, hvoraf de fire ligger i København.

quote Det bliver vores største grødbuti, så der kommer nok nogle overraskelser, men jeg kan ikke sige præcist hvad endnu.

Lasse Skjønning Andersen, Ejer, Grød

Men nu er endnu en grødbar på vej til København, denne gang til Vesterbro. Det skriver Politiken. Den nye grødbar skal ligge på Vesterbrogade 105B og åbner efter planen i starten af september.

Lokalerne på Vesterbro bliver de største hidtil af alle Grød's grødbarer, og det betyder også flere muligheder på menukortet.

- Det bliver vores største grødbuti, så der kommer nok nogle overraskelser, men jeg kan ikke sige præcist hvad endnu. Vi har længe gerne villet have nogle flere ting på menuen, og det får vi måske mulighed for nu, siger ejer Lasse Skjønning Andersen til Politiken.

quote Vi vil gerne være et sted for de lokale og ikke bare noget, der er populært på Instagram eller for turister og hipstere.

Lasse Skjønning Andersen, Ejer, Grød

Grød fra Grød er ofte blevet kaldt noget for hipstere, men det har aldrig været meningen bag projektet. I TV 2 Lorrys søndagsmagasin fra december kan man få hele Lases Skjønnings Andersens historie om hans kærlighed for alle slags grød.

Også derfor har han tænkt sig at fortsætte længe endnu med at lave det han elsker - især, når andre også kan lide det, han laver.

- Så længe folk synes, det er fedt, vil vi blive ved med at udvide. Men vi vil aldrig gå på kompromis med kvaliteten. Og så vil vi gerne være et sted for de lokale og ikke bare noget, der er populært på Instagram eller for turister og hipstere, siger han til Politiken.

Se TV 2 Lorrys søndagsmagasin med Lasse Skjønning Andersen i toppen af artiklen.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik