Politivoldsoffer er lettet efter dom

Det er en glad Henrik Poulsen, som i dag fik at vide, at tre betjente er blevet idømt fængselsstraffe for politivold mod ham.

Dengang 17-årige Henrik Poulsen blev udsat for overgrebet 1. marts sidste år, samme dag som ungdomshuset blev ryddet. Tre civilbetjente forfulgte ham i bil, slog ham med knipler og kørte ham så rundt i byen, mens de udsatte ham for overgreb og trusler.
»Jeg er meget lettet og glad over dommen, fordi det betyder, at de ikke skal være på gaden længere. Jeg ville ikke føle mig tryg, hvis de var det«, siger Henrik Poulsen til politiken.dk.
Han var ikke selv tilstede i retten i dag, da dommen blev afsagt. Det skyldes at han går i skole, og retssagen forløb i dagtimerne. Men det skyldes også, at Henrik har fundet det meget svært pyskisk overhovedet at gense sine plageånder.
»Det har været meget ubehageligt at se de tre i retten, også fordi de og anklageren sad og løj, når de nægtede at have gjort noget forkert, og i stedet udstillet mig som løgner«, siger den unge mand til politiken.dk.
De to mest voldsomme betjente fik 60 dages ubetinget fængsel hver, og den sidste fik 40 dage.