Politisk slagsmål om får med hang til bjørneklo

Liberal Alliance vil spare de penge, Hillerød Kommune bruger på får, som æder bjørneklo.

En fåreflok, som i fire år har været med til at holde den aggressive bjørneklo nede, er blevet et varmt emne i den politiske debat i Hillerød forud for dette års budgetforhandlinger.

Det skriver Hillerød-Posten.

Miljø- og teknikudvalgsformand Tue Tortzen fra Fælleslisten mener, at fårene har været en succes. Han er derfor stærk fortaler for at bevare den 450.000 kroner dyre ordning.

Malene Eriksen, som er sjakbajs for de nyttejobbere, som passer fårene, er heller ikke i tvivl om, at fårene er stærkt begejstrede bjørneklo:

- Når de bliver lukket ind på en ny fold, er det som at se børn komme ind i en slikbutik, siger hun til Hillerød-Posten

Men hos Liberal Alliance er det svært at få øje på begejstringen for de uldne bjørneklo-bekæmpere. 

Gruppeformanden, Jonathan Nielsen, siger til avisen, at fårene virker som en tung måde at løse problemet på. Han er ikke afvisende over for i stedet at bruge ukrudtsmidler.

Det, mener Tue Tortzen,  kan vise sig at blive en dyr løsning, fordi nyttejobberne så skal have noget andet at arbejde med.

- Når nu noget er en succes, så skal man ikke smadre det, siger han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik