02:04

Video: Anders Nordahl / TV 2 Lorry

Politisk pres på ministeren: Find pengene!

Flere partier på Christiansborg lægger pres på Transportministeren, som må tage ansvar og finde en løsning til at finansiere elektroniske lystavler.

Socialdemokratiet på Christiansborg er ærgerlige over udsigten til, at Vejdirektoratet fra i morgen af slukker for de elektroniske trafiktavler på motorvejene omkring København.

Helt konkret er det slut med informationer til trafikanterne om hastighed, rejsetider og særligehendelser på vejnettet på både Køge Bugt Motorvejen, Motorring 3, Holbækmotorvejen, Helsingørmotorvejen og Frederikssundmotorvejen.

Vi vil tage sagen op hurtigst muligt i den grønne forligskreds, og vi ønsker at prøve at finde penge til, at de elektroniske trafiktavler kan fortsætte, siger Rasmus Prehn.

Rasmus Prehn, Transportordfører, Socialdemokratiet

- Vi vil gerne have mere ITS, Intelligente Transport Systemer, og ikke mindre. Derfor er vi ærgerlige over beslutningen om, at det i morgen går den gale vej, siger Socialdemokratiets transportordfører Rasmus Prehn til TV 2 Lorry.

TV 2 Lorry arbejder stadig på at få en kommentar fra Transportministeren, som endnu ikke har ønsket at udtale sig om sagen - mens presset samtidig stiger fra kollegaerne på Christiansborg, der lægger pres på at se handling fra ministeren.

Læs også Elektroniske lystavler fjernes - FDM ryster på hovedet

- Vi vil tage sagen op hurtigst muligt i den grønne forligskreds, og vi ønsker at prøve at finde penge til, at de elektroniske trafiktavler kan fortsætte, siger Rasmus Prehn.

Socialdemokratiet er ærgerlige over, at ministeren ikke har indkaldt til forhandlinger i forligskredsen, som tilbage i 2009 vedtog beløbet i den midlertidige pulje for de elektroniske trafiktavler - en pulje, der nu er udløbet, og derfor ikke længere kan finansiere trafiktavlerne.

TV 2 Lorry har også været i kontakt med Københavns teknik- og miljøborgmester Morten Kabell, som kun har hovedrysten til overs for den manglende beslutning om at få finansieret en fortsættelse. På Christiansborg har han også fået opbakning fra sit parti og transportordfører Henning Hyllested.

- Vi har jo smidt penge lige ud af vinduet - det er hul i hovedet, og ministeren skal lige klappe hesten, og så få indkaldt til forhandlinger.

Kim Christiansen, Transportordfører, Dansk Folkeparti.

Jeg kan kun opfordre transportministeren til at vedkende sig sit ansvar. Han må finde pengene, og hellere i dag end i morgen. Den her beslutning er tåbelig, den er kortsigtet, og den er helt forkert, siger Morten Kabell.

På Christiansborg lægger også regeringens støtteparti Dansk Folkeparti op til at få indkaldt til forhandlingerne, da de heller ikke forstår beslutningen om at fjerne de elektroniske trafiktavler.

Vi har jo smidt penge lige ud af vinduet - det er hul i hovedet, og ministeren skal lige klappe hesten, og så få indkaldt til forhandlinger, siger Kim Christiansen, transportordfører for Dansk Folkeparti.

Læs også Trafiktavler slukkes på motorvejene: "Det giver mere kø"

Det kan simpelthen ikke passe, at vi ikke kan finde et beløb, der svarer til en dråbe i havet til det her projekt. Ellers er det et skridt i den helt forkerte retning, så vi vil meget gerne have fundet de her penge, siger han.

Kim Christiansen har nævnt det for ministeren og forsøgt at få et svar, men indtil videre også uden held.