Politisk pres på Københavns Lufthavne

Øget politisk fokus på passagerafgifterne, der skaffer lufthavnen stort overskud, men samtidig presser luftfartsselskaberne.

Københavns Lufthavne er under pres for at sænke
passagerafgiften. Det står klart, efter at et bredt politisk
flertal i Folketinget nu vil have, at Københavns Lufthavne bøjer
sig både med hensyn til en liberalisering og en nedsættelse af
passagerafgifterne, så de hårdt pressede luftfartsselskaber kan
slippe billigere, skriver dagbladet Børsen onsdag.
Luftfartsselskaberne har svært ved at forstå, hvorfor
Københavns Lufthavne sidste år tjente næsten 50 øre for hver
omsætningskrone spundet på butiks- og cafésalg samt
parkeringsafgifter. Det tårnhøje overskud står i grel kontrast
til de dundrende underskud hos luftfartsselskaberne, der
leverer kunderne til lufthavnen.
I et notat til Folketingets Trafikudvalg dateret 3. oktober er
SAS Danmarks direktør, Susanne Larsen, meget skarp i tonen over
for Københavns Lufthavne. Hun mener, at den er i færd med at
bremse udviklingen af Danmarks vigtigste infrastrukturanlæg og
trafikknudepunkt. Dermed mener SAS, at kapaciteten er
utilstrækkelig, kvaliteten er kritisabel, og monopolpriser på
flere af
lufthavnens ydelser medfører for høje omkostninger ved at
operere i lufthavnen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik