- Det er jo ekstremt alvorligt, og jeg tror desværre, at det betyder rigtig meget for tilliden til vores retssamfund, at der går så lang tid, fra man har været udsat for en forbrydelse, til at politiet kan tage sig af den.
Sådan siger Enhedslistens retsordfører Rosa Lund, efter at politiforeningerne i København, på Vestegnen og i Nordsjælland over for TV 2 Lorry samstemmende har slået alarm på grund af de voksende sagsbehandlingstider.
Reaktionen er nærmest enslydende overalt på Christiansborg.
Det er selvsagt, at der er massere af gerningsmænd der går fri, massere
- Jeg synes, at det er et stort problem, og jeg tager det meget alvorligt, når meldingen kommer direkte fra politiet, siger Jan E. Jørgensen, der er medlem af retsudvalget for Venstre.
- Det er helt uholdbart. Både for politiets arbejdsforhold, som er under al kritik her, men jo ikke mindst for de borgere, som kriminaliteten går ud over, siger Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup.
- Det er dybt krænkende for vores retssikkerhed, at man ikke kan få sine sager klaret inden for rimelig tid, siger Kristian Hegaard, der er retsordfører for Radikale Venstre.
Politi: Gerningsmænd går fri, fordi sager bliver gamle
Reaktionerne kommer, fordi meldingen fra flere politikredse torsdag var ganske klar.
- Det er selvsagt, at der er masser af gerningsmænd, der går fri. Masser, siger Jeppe Fjeldsted, der er fællestillidsrepræsentant for efterforskerne i Københavns Politi.
- Når sagerne bliver gamle, så bliver sporene kolde. Vidner kan eksempelvis ikke længere huske, hvad der faktisk er sket, og så er efterforskningsmulighederne altså begrænsede. Så bliver sagerne henlagt, som nogen der ikke kan opklares, og den slags sager er der altså rigtig mange af, forklarer Jørgen Jensen, der er formand for Vestegnens Politiforening.
- Nogen af sagerne ligger så længe, at de bliver forældede og lukkede inden vi reelt når at kigge på dem, siger formand for Nordsjællands Politiforening Lars Jensen.
I Københavns Vestegns Politikreds ligger der lige nu 130 voldssager, som endnu ikke er blevet tildelt en efterforsker. Hos Nordsjælland Politi ligger der ifølge efterforskerne et sted i bunkerne 25 voldtægtssager med en udpeget mistænkt, men som politiet endnu ikke har haft tid til at kigge på.
Ved Københavns Politi er tallet for ubehandlede voldssager lidt under 1.000, mens sagsbunkerne i afdelingen for økonomisk kriminalitet er endnu større. Afdelingens omkring 100 efterforskere sidder lige nu med over 6.600 sager, og i 5.711 er der i endnu ikke foretaget sigtelser.
Sagsbunkerne vokser i mange afdelinger dag for dag. I Københavns politis afdeling for borgernær kriminalitet, der tager sig af alt fra vold og voldtægt til sager om deling af nøgenbilleder, er antallet af sager vokset fra omkring 1.700 i starten af året til omkring 2.200 sager lige nu.
- Det er en alvorlig situation, og det er bestemt ikke sådan, vi gerne vil have det. Det er utilfredsstillende både for os, men i særdeleshed også for de borgere, som er i den anden ende af sagen, siger politidirektør Anne Tønnes.
- Vi kan slet ikke leve med at politiet åbent erkender nu, at de ikke løse de opgaver som politiet er sat til. Det er vi nødt til hurtigt at finde en løsning på, siger retsordfører for Dansk Folkeparti Peter Skaarup.
Forslag: Hiv betjentene hjem fra grænsen
For at give efterforskerne flere kræfter, foreslår flere af de røde partier at fjerne grænsekontrollen, så betjente derfra kan vende tilbage til afdelingerne.
- Jeg synes ikke, at politiet skal brænde krudt af ved at stå nede ved grænsekontrollen, siger Kristian Hegaard fra Radikale Venstre.
- Grænsen er et helt oplagt sted, hvor vi kan frigive politiressourcer til efterforskningen, og når vi er i gang, kan man også uden videre droppe døgnbemandingen af Christiania, siger Enhedslistens Rosa Lund.
Dansk Folkeparti har altid været blandt de største fortalere for grænsekontrollen, men også de kan se en ide i at hive betjentene tilbage. De kræver dog, at man i så fald skal indsætte soldater eller hjemmeværnsfolk til at overtage politiets pladser.
- På den måde er det ikke nødvendigt at have politiet stående nede ved grænsen. Der er ikke nok politifolk dernede, til at det kan redde politiet, men det kan give et bidrag til at løse nogle af sagspuklerne, siger Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup.
Forslag: Lad politiet prioritere, hvad betjentene laver
De Radikale og Enhedslisten vil faktisk gerne gå skridtet videre end grænsekontrollen, og helt fjerne politikernes råden over politiets ressourcer.
Vi skal have et opgør mod den symbolpolitik, som politiet er taget som gidsler i, og så altså et opgør mod den detailstyring af deres arbejde, der kommer her fra Christiansborg
- Vi skal væk fra mantraet om, at politiet bliver rykket rundt som ludobrikker af politikerne, hver gang der er nogle aktuelle mediesager, hvor politikerne gerne vil virke handlekraftige. Istedet skal vi i højere grad skal lade politiet selv styre deres ressourcer og prioritere, hvor deres betjente skal bruges, siger retsordfører for Radikale Venstre Kristian Hegaard.
- Vi kan finde rigtig mange ressourcer i politiet ved at decentralisere, altså ved at give beslutningerne tilbage til politibetjentene. Der er desværre rigtig meget detailregulering af politiets arbejde herinde fra Christiansborg, på ting som i virkeligheden ikke virker, siger retsordfører for Enhedslisten Rosa Lund.
- Vi skal have et opgør mod den symbolpolitik, som politiet er taget som gidsler i, og så altså et opgør mod den detailstyring af deres arbejde, der kommer her fra Christiansborg, siger Rosa Lund.
Forslag: Flere betjente til politiet
Alle partier er åbne for, at der skal uddannes flere politibetjente, så politistyrken kan øges over de kommende år. Politiforbundet har selv efterlyst 300 ekstra betjente om året de næste ti år, så styrken i alt løftes med 3000 betjente.
- En stor del af løsningen på det her problem er jo, at vi får uddannet nogle betjente, så vi kan styrke politiet, siger venstres Jan E. Jørgensen.
De fleste partier vil dog ikke sætte tal på, hvor mange ekstra betjente, de vil uddanne. Undtagelsen er Dansk Folkeparti, der faktisk er klar til at øge politistyrken mere end selv Politiforbundet har bedt om.
- Vi mener, at politistyrken skal udvides med 300 mand til næste år, og over de næste ti år med i alt 4000 mand, sådan at politiet bliver i stand til at varetage alle de opgaver, de bliver sat til, siger Peter Skaarup.
Forslag: Ansæt jurister og HK'ere til at hjælpe politiet
Flere partier er også klar på at aflaste betjentene, ved at give nogle af deres opgaver til andre faggrupper. På den måde vil flere betjente kunne hellige sig efterforskning.
- Vi skal have set på, om der er arbejdsopgaver, som vi kan flytte fra politifolk og over til andre faggrupper. Det kunne for eksempel være sådan noget som persontransporter, som man måske ikke behøver egentlige politibetjente til at udføre, siger Jan E. Jørgensen fra Venstre.
- Vi kan ansætte nogle HK´ere og nogle jurister, der kan afløse nogle af de politifolk, der er hårdt spændt for i dag, siger Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti.
Løsning må vente: Regeringen har udsat politiforhandlinger
Men alle partiernes forslag må indtil videre vente, mens sagsbunkerne fortsat vokser hos politiet. Justitsminister Nick Hækkerup har nemlig udskudt de politiforhandlinger, der skulle starte her i oktober måned til en gang til næste år.
- Både politiet, anklagemyndigheden og domstolene er hårdt presset og mangler ressourcer. For at løse de problemer er vi nødt til at tænke os rigtig godt om. Der skal nogle grundige analyser til, som kan være svære at lave, fordi problemerne hænger sammen, siger den socialdemokratiske justitsminister Nick Hækkerup.
Jeg er enig med regeringen i, at det her er meget alvorligt, men jeg er ikke enig i at konsekvensen så er, at man skal vente et år med at løse det
Det nuværende politiforlig udløber til nytår, og planen var at et nyt flerårigt forlig skulle lande inden finansloven. Nu vil regeringen i stedet integrere en midlertidig løsning i finansloven, ved at afsætte penge til 150 ekstra betjente, samt til at udbetale 540.000 timer af politiets mere end 800.000 overarbejdstimer, så sagspuklerne ikke vokser unødigt meget på grund af afspadsering.
- Vi gør altså noget på den helt korte bane. Men det store skridt kommer næste år, når vi skal forhandle det store politiforlig. Det er det, der skal sikre, at vi fremadrettet kan give politiet de ressourcer, der gør, at vi kan føle os trygge, siger justitsminister Nick Hækkerup.
Partier kræver løsning nu
Justitsministeren fastholder, at forhandlingerne om et nyt politiforlig bliver udskudt, fordi han tager politiets problemer alvorligt. Det er dog ikke en forklaring, der vækker forståelse blandt mange af dem, der havde afsat store dele af oktober til at forhandle forliget på plads.
- Jeg synes faktisk, at det er lige det modsatte. Altså jeg synes ikke, at ministeren tager det her alvorligt nok. For hvis han tog det alvorligt, så ville vi jo kigge på det med det samme, siger Enhedslistens Rosa Lund.
- Jeg er enig med regeringen i, at det her er meget alvorligt, men jeg er ikke enig i, at konsekvensen så er, at man skal vente et år med at løse det. Jeg synes, man skal sige, at ja det er alvorligt, og derfor skal vi løse det nu, siger Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup.
- Jeg synes, at det er meget mærkeligt at tage noget alvorligt, og så udsætte det på grund af det. Jeg er simpelthen ikke sikker på, at jeg forstår logikken i det, siger venstres Jan E. Jørgensen.
