Politikere uenige om de frivilliges fremtid

Københavnske politikere har svunget sparekniven over en frivilligkoordinator - men er uenige om, hvor vidtrækkende konsekvenser det får.

Fra hundeparker og højbede til byhaver og julelys.

Mød én af de frivillige:

Siden 2012 har Pia Rasmussen dyrket sin passion for bier.

Men nu har Københavns kommune bedt hende og resten af Utterslev Mose Bilaug om at forlade det lille hjørne af Brønshøj Kirkegård, hvor de har opstillet fire bistader.
Læs mere her

En lang række frivillige projekter i København er kommet i fare, efter at Teknik- og Miljøudvalget på sit seneste budget vedtog at spare en frivilligkoordinator væk:

- Dengang vi besluttede det her, var meldingen fra forvaltningen, at det ikke kom til at betyde noget for eksisterende projekter, lyder forklaringen fra Lars Weiss, der er medlem af udvalget og gruppeformand for Socialdemokratiet. 

Han var en del af den budgetkreds, bestående af alle partiet undtagen Enhedslisten og Alternativet, der besluttede at spare.

En besparelse, som viste sig at have en del større konsekvenser end forudsigelsen. 

Uenighed om fremtidige konsekvenser

Til at starte med blev hele 39 frivillige projekter opsagt.

Nu er seks projekter reddet. Fremtiden for de resterende projekter står dog stadig hen i uvished. Og politikerne er ikke enige om, hvorvidt besparelsen også får konsekvenser for fremtidige frivillige intiativer.

 - Selvom at det nu heldigvis ser ud til, at nogle af projekterne kan fortsætte, fordi de er selvkørende nu, efter at de har kørt i lang tid, så betyder det jo, at det bliver rigtig svært at starte nye projekter op, når man afskaffer frivilligkoordinatoren, og det er jeg selvfølgelig rigtig ked af, lyder det fra Ninna Hedeager Olsen, Enhedslistens Teknik- og Miljøborgmester.

quote Før vi fik frivilligkoordinatoren i 2012, var der også frivillighedsprojekter i København, så selvfølgelig kan det også godt lade sig gøre, uden at der sidder en koordinator. 

Lars Weiss, Socialdemokratiet, København 

Helt omvendt lyder argumentationen fra Lars Weiss:

- Før vi fik frivilligkoordinatoren i 2012, var der også frivillighedsprojekter i København, så selvfølgelig kan det også godt lade sig gøre, uden at der sidder en koordinator. 

Men det bliver sværere? 

- Det må vi jo se på, men muligheden er der i hvert fald. Det er ikke sådan, at frivillig verden i København først opstod efter 2012. 

De 33 lukningstruede projekter, har indtil videre fået forlænget deres aftale til minimum 1. juli, mens forvaltningen undersøger, om også de er selvkørende nok til at kunne fortsætte uden koordinatoren.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik