Foto: Jens Nørgaard Larsen - Scanpix

Politikere står bag dige-hungrende borgere: "Bureaukrati står i vejen"

Folketingspolitikere fra begge fløje står bag borgerne i Jyllinge Nordmark, der ønsker et dige, så hurtigt som muligt.

For en sjælden gangs skyld er samtlige partier på Christiansborg enige.

Enige om, at noget skal gøres for at hjælpe de stormflodsramte borgere i Jyllinge Nordmark.

Vi har brug for et kystsikringsprosessen i Danmark går hurtigere. Vi kan ikke være det bekendt, som vi byder borgerne i eksempelvis Jyllinge.

Christian Rabjerg Madsen, miljøordfører for Soc. Dem.

- Vi har brug for et kystsikringsprosessen i Danmark går hurtigere. Vi kan ikke være det bekendt, som vi byder borgerne i eksempelvis Jyllinge, siger Christian Rabjerg Madsen, miljøordfører for Soc. Dem.

- Vi har et grydeklart projekt, som er finansieret. Nu er det sådan set bare bureaukratiet, der står i vejen. Og jeg kan ikke forstå, at regeringen ikke indkalder til forhandlinger, så vi kan få gjort noget ved det her bureaukrati. Vi har simpelthen brug for at komme igang.

Og det er man enig i på den anden side af folketinget hos De Konservatives miljøordfører, Mette Abildgaard: 

- Vi er nødt til helt at omstille den måde, vi har gjort det her på hidtil, fordi det er noget vi kommer til at kæmpe mere og mere med i fremtiden, siger hun. 

Læs også Jyllinge Nordmark-borgere traumatiserede efter oversvømmelser

Vi skal dreje armen om på systemet

Tre gange på tre år er Jyllinge Nordmark blevet ramt af oversvømmelser. Selvom et kystsikringsprojekt ligger klar, så forsinkes det unødvendigt længe fra de mange forskellige klageinstanser.

Derfor vil blandt andre socialdemokraterne have ændret i den langsommelige bureaukratiske proces.

- Få lagt klagerne parallelt med hinanden. I stedet for i forlængelse af hinanden. Sådan så flere klager kan håndteres parrallelt, så de hurtigere kan overståes, siger Christian Rabjerg Madsen

Det er mere at få drejet armen om på systemet, hvis man kan sige det på den måde.

Villum Christensen, Liberal Alliances folketingsmedlem

Og en løsning med parallelle klageinstanser er de to nye regeringspartier langt fra afvisende overfor.

- Jeg er åben over for alle forslag. Et parallelt klageinstans er bestemt også er en mulighed, vi skal tage ind i betragtning. Vi skal stadigvæk sikre retssikkerheden, men vi er simpelthen også nødt til sikre, at det går hurtigere end det har gjort hidtil, siger Mette Abildgaard.

- Jeg tror egentligt ikke, der er så meget parti-politik i det. Det er mere at få drejet armen om på systemet, hvis man kan sige det på den måde, siger Liberal Alliances folketingsmedlem, Villum Christensen. 

Læs også Mogens Hallager kæmper intenst for kystsikring

Minister: - Vi fjerne alle sten på vejen, men kan intet garantere

Miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen, var forleden i samråd om selv samme emne. Nu vil Enhedslisten følge op med en række spørgsmål for at få sat skub i ministeren. 

- Vi er optaget af, at borgerne ikke skal være fanget i et langtrukken spil. Vi vil gerne se på alle de sten, der kan fjernes. Det kan handle om parallelforhandlinger eller forenklede ansøgninsgmetoder. Der er ikke nogen hellige køer for regeringen. Vi ønsker, at borgerne kan sove så trygt som muligt, siger han til TV 2 Lorry. 

Kan du garantere, at borgerne ikke skal igennem endnu en storm med oversvømmelser?

- Nej, der er ingen garanti. Det eneste jeg kan sige er, at vi gør det, så hurtigt vi kan. Og vi respekterer, at der er modstanderer af projekt, der også har ret til at klage, siger ministeren.