Politikere går imod direktion: Gentofte beholder sin skadestue

Politikere i Region Hovedstaden afviser planerne om at lukke akut-klinikken på Gentofte Hospital.

Syge i Gentofte og omegn vil også i fremtiden kunne tage på skadestuen på det lokale hospital.

Forud for regionsrådsvalget den 21. november lover politikere fra flere partier nu at beholde akutklinikken på Gentofte Hospital, som direktionen på Herlev-Gentofte Hospital ellers havde planer om at lukke, når et nyt akuthus står klart i Herlev i 2019.

Det skriver Berlingske.

- Der ligger en hospitalsplan, som alle partier har været med til at revidere, og hvor der står, at akutklinikken i Gentofte er et vigtigt tilbud til borgerne. Det har vi ingen planer om at ændre på, heller ikke efter et valg, siger Socialdemokratiets spidkandidat, regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen, til Berlingske.

quote Vi medvirker ikke til en lukning af akutklinikken på Gentofte Hospital.

Martin Geertsen, Venstre

De Konservative har gjort det klart, at man ikke vil lukke akut-klinikken, og Venstre melder nu ifølge Berlingske også ud, at partiet ikke kommer til at lægge stemmer til den foreslåede lukning.

- Vi medvirker ikke til en lukning af akutklinikken på Gentofte Hospital. Vi ønsker ikke at forringe servicen for borgerne i Hovedstaden, så længe der er muligheder for at reducere omkostninger andre steder i regionen. Vi har fremlagt en plan for besparelser på det administrative område, og det vil være her, vi først vil lede efter ledige midler for at lukke eventuelle huller i budgetterne rundt omkring i regionen, siger partiets politiske leder i Region Hovedstaden Martin Geertsen. 

Direktion vil samle al akutbehandling i Herlev 

I torsdags kom det frem, at direktionen på Herlev-Gentofte Hospital lagde op til at lukke akutklinikken på Gentofte-matriklen, når Herlevs 55.000 kvadratmeter store akuthus står færdigbygget om godt et års tid. 

Argumentet var, at det både ville være en økonomisk fordel og en kvalitetsmæssig gevinst for patienterne.

Se indslaget om planerne for at lukke akutafdelingen i Gentofte. 

Politikiere vil have alternativer

quote - Jeg kunne godt tænke mig, at man kom med flere scenarier for, hvordan man ønsker at udvikle både Herlev og Gentofte, hvor dét at lukke akutklinikken ikke er ét af dem.

Sophie Hæstorp Andersen, Regionsrådsfmd., Soc.dem.

Planerne har været meldt ud internt på hospitalet, og administrationen i regionen har også været orienteret.

Men det kræver en politisk beslutning, og de politiske vinde ser nu ud til at blæse en anden vej.

- Jeg kunne godt tænke mig, at man kom med flere scenarier for, hvordan man ønsker at udvikle både Herlev og Gentofte, hvor dét at lukke akutklinikken ikke er ét af dem. Hvis vi kun præsenteres for ét bud, er det jo svært at drøfte for og imod, siger Sophie Hæstorp Andersen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik