Politikere forsømmer Strøget: - Et faldefærdigt discountmekka

En interesseorganisation for Indre By giver politikerne en skriftlig lussing. De mener nemlig, at Strøget forsømmes og forvandles til et discountmekka

Mens granitbelægningen på Amagertorv krakelerer, eksploderer antallet af cykeltaxier, pandekagevogne og reklamestandere på Strøget. 

quote Vi skal værne om Danmarks mest kendte gågade, for ellers ryger vi tilbage til at være en middelalderby, som ingen turister vil rejse til for oplevelsens skyld.

Maria Auchenberg, sekretariatsleder i KBH K - Commerce and Culture

Sådan et billede tegner interesseorganisationen for kultur og handelsliv i Indre By, KBH K - Commerce and Culture, for Strøget i et læserbrev i Politiken. 

Organisationen mener, at Københavns politikere "forvandler Strøget til et faldefærdigt discountmekka", mens pengene hellere bruges på yderområderne, skriver Maria Auchenberg, sekretariatsleder i KBH K - Commerce and Culture. 

"Vi skal værne om Danmarks mest kendte gågade, for ellers ryger vi tilbage til at være en middelalderby, som ingen turister vil rejse til for oplevelsens skyld", skriver hun. 

Borgmester: Udsatte er vigtigere end turister 

Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, Morten Kabell, er til dels enig i kritikken, men afviser, at han sidder på sine hænder. Christiansborg har nemlig afvist at lade kommunen regulere antallet af cykeltaxier og madvogne på Strøget. 

quote Jeg synes, at forholdene i de udsatte boligområder er vigtigere end forholdene for turisterne på Strøget.

Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, Morten Kabell

- Det er markedsøkonomien, der bestemmer, hvilke butikker vi skal have på Strøget. Hvis man vil ændre Strøget, må man vælge et andet samfundssystem, siger han. 

KBH K - Commerce and Culture har tidligere udviklet et idékatalog til at gøre Strøget til en turistattraktion på linje med Tivoli og Den Lille Havfrue, men ingen af forslagene kom med i kommunens budget for 2017.

Morten Kabell mener, at flere af idéerne var gode, men han ønskede at prioritere pengene anderledes. 

- Jeg synes, at forholdene i de udsatte boligområder er vigtigere end forholdene for turisterne på Strøget, siger han. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik