00:14

Statsministeren ser på nogle nedbrændte biler, da han var på besøg i Egedalsvænge i Kokkedal sammen med Venstres Lars Søndergaard fra Fredensborg. Klik på billedet for at høre, hvad Lars Søndergaard siger om boligområdet i dag. Foto: Mads Claus Rasmussen / Scanpix Video: Mads Claus Rasmussen

Ikke på ghetto-listen: Politiker vil rive boliger ned alligevel

Venstre-politiker vil rive bygninger ned i to socialt udsatte boligområder i Kokkedal, som ikke længere er en del af ghettolisten.

Statsministeren vil komme parallelsamfund og ghettoer til livs ved at rive boligblokke ned, og det er en udmelding som glæder venstre-politikeren Lars Søndergaard fra Fredensborg, der længe har haft planer om at ændre boligområderne Egedalsvænge og Islandshøjsparken.

- Statsministeren var på besøg op til valgkampen hernede, hvor jeg gik rundt med ham og fortalte ham, hvor jeg godt kunne tænke mig, at vi fik sorteret lidt ud, siger byrådsmedlem Lars Søndergaard om det socialt udsatte boligområde Egedalsvænge i Kokkedal. 

Jeg synes, at det er en dårlig idé, for der er boligmangel i forvejen.

Pia Hansen, beboer, Egedalsvænge, Kokkedal

Venstre-politiker: "De har stadig mange udfordringer"

Men de to boligområder er dog ikke en del af regeringens såkaldte ghettoliste, og de har ikke været det i flere år. 

Det er tale om to boligområder, der ikke længere er en del af ghettolisten. Hvorfor er det nødvendigt at rive bygninger ned der? 

- Selvom de to boligområder ikke er en del af ghettolisten, er der stadig mange udfordringer. Der er stadig mange ledige og folk med meget lav indkomst, siger byrådsmedlem Lars Søndergaard fra Venstre i Fredensborg.  

Læs også Syge beboere i Egedalsvænge kan ende med regningen

Han mener, at en del af løsningen kan være flere ungdomsboliger i boligområdet, som kan være med til at give en mere blandet beboer-sammensætning. Han forklarer desuden, at nedrivning af bygningerne er en del af løsningen, da bebyggelsen i dag er lukket om sig selv.

- Man kommer derfor ikke naturligt herinde. Der skal være større afstand mellem blokkene, siger Lars Søndergaard. 

Læs også Storbrand i Nordsjælland under kontrol

Nytårstale med fokus på ghettoer

- Jeg oplever, at danske regler, love og normer kommer til kort i områder, der ikke er danske i deres værdier.

Det udtalte statsministeren blandt andet i sin nytårstale, hvor han havde fokus på de socialt udsatte boligområder.

Statsministeren mener, at boligblokke i ghettoerne og socialt udsatte boligområder bør rives ned for at undgå parallelsamfund.

00:28

Foto: Mads Claus Rasmussen

Luk video

Men beboerne, som TV 2 Lorry har talt med, er ikke særlig begejstret for hverken statsministerens eller Lars Søndergaards idé om at løse problemerne ved at rive boligblokke ned. 

- Det kan jeg ikke se, der er nogen grund til. Det kan jeg ikke forstå, siger Keld Kelvis, der bor i Egedalsvænge i Kokkedal.

Jeg fortalte ham, hvor godt jeg kunne tænke mig, at vi fik sorteret lidt ud.

Lars Søndergaard, byrådsmedl., Venstre, Fredensborg

Pia Hansen, der har boet hele sit liv i området, kan heller ikke forstå udmeldingen.

- Jeg synes, at det er en dårlig idé, for der er boligmangel i forvejen. Jeg kan ikke rigtig se, hvordan det skal løse problemer, at man fjerner boliger, forklarer hun.

Oplever du, at det er utrygt at bo herude? 

- Jeg har ikke haft nogle problemer, og mine børn de har heller aldrig haft nogle deciderede problemer med at bo her, siger Pia Hansen. 

Du kan se hvilke 22 danske byer, der i dag er en del af listen herunder. 

22 boligområder er en del af regeringens liste over ghettoer i Danmark.

  • Mjølnerparken, København
  • Gadelandet/Husumgård, København
  • Tingbjerg/Utterslevhuse, København
  • Bispeparken, København
  • Tåstrupgård, Høje Taastrup
  • Gadehavegård, Høje Taastrup
  • Agervang, Holbæk
  • Ringparken, Slagelse
  • Motalavej, Slagelse
  • Lindholm, Guldborgsund
  • Solbakken mv, Odense
  • Vollsmose, Odense
  • Nørager/Søstjernevej m.fl, Sønderborg
  • Stengårdsvej, Esbjerg
  • Korskærparken, Fredericia
  • Sundparken, Horsens
  • Munkebo, Kolding
  • Skovvejen/Skovparken, Kolding
  • Finlandsparken, Vejle
  • Bispehaven, Aarhus
  • Skovgårdsparken, Aarhus
  • Gellerupparken/Toveshøj, Aarhus