Politiker vil have redegjort for fyringer efter kursus

Sagen om de fyrede HK'ere i Københavns Kommune ruller videre

Da 20 ansatte i Københavns Kommunes Koncernservice i foråret var på kursus, endte det for 16 af dem med en fyreseddel. De bestod ikke den afsluttende eksamen på kurset, som de først fik nys om over halvvejs i forløbet. 

- Det er en meget mærkelig måde at behandle de medarbejdere på, som har arbejdet mange år for Københavns Kommune. Det er vigtigt, at vi er en god arbejdsgiver, hvor man trygt kan gå på arbejde, og de her fyringer har skabt rigtig meget utryghed, siger Sisse Marie Welling, medlem af borgerrepræsentationen for SF til TV 2 Lorry. 

Hun har nu bedt Koncernservice komme med en redegørelse for, hvorfor de 16 HK'ere blev fyret efter kurset.

-Jeg håber at få svar på, hvad målet med det her kursus var. Om det var at få opkvalificeret medarbejderne, eller at fyre dem. Det synes jeg ikke, jeg har fået svar på, i de redegørelser vi har fået indtil videre, siger Sisse Marie Welling.

Koncernservice skal svare på netop den her redegørelse på et møde i Borgerrepræsentationen den 25. august.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik