Foto: Søren Bidstrup og Jens Nørgaard Larsen - Scanpix

Politiker om Christianias byfornyelse: "Vi er dobbelt til grin!"

Skatteborgerne er til grin i projekt om byfornyelse på Christiania, mener de blå partier på Københavns Rådhus.

- Det er meget fint, at man siger på Christiania, man gerne vil normaliseres. Men det her projekt handler dybest set om, at man vil have snablen ned i kommunens pengekasse. 

Så hård er kritikken fra det konservative medlem af Københavns Borgerrepræsentation, Jakob Næsager, om den forestående byfornyelse af fristaden.

Nu skal christianitterne have skattekroner for at sætte det hele i stand. Vi er dobbelt til grin

Jakob Næsager, Kons., medl. Teknik- og Miljøudvalget

Sidste år indgik Christiania og Københavns Kommune en aftale om at fornye fristaden, hvilket betyder, at skatteborgerne i kommunen betaler 20 millioner kroner, mens fristaden selv lægger 10 millioner kroner for en større renovering af området.

Christianitter vil selv istandsætte fristaden

Men torsdag aften vil man på rådhuset yderligere godkende en særaftale, der tilsidesætter de normale regler for kommunale byggeprojekter.

Det betyder blandt andet, at Christiania Fonden selv skal være bygherre, og det vil fx være Christianias gartnergruppe eller entreprenørselskab, der udfører arbejderne. 

Midlerne fra partnerskabet udbetales som støtte, og Fonden er som bygherre ansvarlig for projektets gennemførelse og finansiering frem til afslutning af projektet, står der i forslaget.

Og det falder den konservative politiker for brystet. 

Læs også København giver Christiania løft for 20 millioner kroner

Risiko for støtte til sort økonomi

- Jeg synes, københavnerne er til grin. Christianitterne har købt de her grunde midt i byen ekstremt billigt. Og nu skal de have skattekroner for at sætte det hele i stand. Vi er dobbelt til grin, siger Jakob Næsager til TV 2 Lorry.

Han vil ikke stemme for planerne men har i stedet flere ændringsforslag:

- Opgaverne skal i udbud, så vi sikrer, at den her fornyelse sker til markedspris. Vi skal ikke betale en overpris til Fonden Christiania, siger han og tilføjer:

- Og så skal vi for det andet sikre, at opgaverne løses på gældende arbejds- og lønvilkår, så vi sikrer, at vi ikke støtter en sort økonomi. 

Billede fra september 2016, da christianitterne på eget initiativ ryddede pusherstreet. Foto: Asger Ladefoged - Scanpix

Sidste år stillede Jakob Næsager også disse krav, men han blev dengang stemt ned i Teknik- og Miljøudvalget.

- Jeg vil gerne synliggøre hykleriet blandt de røde partier. Private skal arbejde efter gældende vilkår, men her ser man gennem fingre med reglerne. Flere af de røde partier er jo så i valgforbund med Christiania-listen, så de vil sikkert nødigt lægge sig ud med christinianitterne, fortæller politikeren.

Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre støtter politikerens synspunkter, men der er stadig lang vej til et flertal i Borgerrepræsentationen.

Radikale: "Nogle partier tager altid nej-hatten på"

Mette Annelie Rasmussen, der er Radikalt medlem i Teknik- og Miljøudvalget, er ikke forundret over kritikken og den skarpe tone fra den blå del af Borgerrepræsentationen.

Christiania er et særligt sted i København. Det skal man starte med at anerkende

Mette Annelie Rasmussen, Rad.V., medl. Teknik- og Miljøudvalget

- Jeg er ikke så overrasket over, at kritikken kommer. Jeg havde nærmest forventet, at man ville problematisere det punkt om Christiania, siger Mette Annelie Rasmussen til TV 2 Lorry.

- Nogle partier i Borgerrepræsentationen tager altid nej-hatten på, når det handler om Christiania - ligegyldigt hvad der diskuteres, fortsætter hun.

Politikeren mener derimod, at kritikken grundlæggende handler om, hvilket grundsyn man har på Christiania: Enten er man for, at der kan være en fristad - ellers er man imod.

- Christiania er et særligt sted i København. Det skal man starte med at anerkende. Anerkender man ikke den præmis, anerkender man heller ikke noget af det, der foregår, siger Mette Annelie Rasmussen, der fortsat forsvarer, at christianitterne selv skal stå for byfornyelsen.

- Fristaden er et særligt område i byen, hvor man gør tingene lidt anderledes, end man gør i resten af byen. Og den mangfoldighed kan vi godt rumme i Radikale Venstre, siger hun. 

Læs også Christianitternes Christiania: Hvad nu?

Politiker om kritik: "Forvaltningens svar var klokkeklart

Socialdemokraten Niels E. Bjerrum undrer sig til gengæld over, at der tales om hykleri og snyd. Det er nemlig slet ikke tilfældet, mener han.

Nu giver vi christianitterne mulighed for at være en del af et kommunalt områdeløft

Niels E. Bjerrum, Soc.dem., medl. Teknik- og Miljøudvalget

- Da vi behandlede den her sag (om Christianias byfornyelse, red.) i udvalget, spurgte vi ind til spørgsmålet om, hvorvidt arbejdet skulle i udbud. Forvaltningens svar var klokkeklart - de var 100 procent sikre på, at det her projekt ikke var omfattet af udbudspligt, siger socialdemokraten til TV 2 Lorry.

Han påpeger endvidere, at christianitterne selv har bidraget med en stor del af midlerne til det i alt 30 millioner dyre projekt, og derfor står fristaden også i en anden forhandlingssituation med kommunen. 

Fredens Ark på Christiania Foto: Nils Meilvang / Scanpix

- En dialog går to veje. Og når vi gerne vil have, at Christiania bliver en meget større naturlig del af byen, må vi også komme med en håndsrækning i andre henseender, siger Niels E. Bjerrum til TV 2 Lorry.

- Nu giver vi christianitterne mulighed for at være en del af et kommunalt områdeløft. Det betyder ikke, at vi ikke skal være kritiske. Men vi skal være kritisk-kærlige, fortsætter han.

11 projekter skal forvandle Christiania

Klima og Energirenovering:
- Pulje til etablering af nabovarmesystemer
- Pulje til udskiftning af individuelle opvarmningskilder

Bygningsfornyelse
- Renovering af Fredens Ark, der i dag huser cirka 80 mennesker
- Genetablering af åbninger i Loppebygningen

Områderne mellem husene
- Optimering af eksisterende indgange til Christiania
- Infrastruktur på Christiania
- Parkering og trafik omkring Christiania

Forberedende sociale forhold og flere arbejdspladser
- Socialøkonomiske virksomheder og beskæftigelsesfremmende tiltag
- Sociale aktiviteter
- Idéhus
- Projektudvikling af være-bliveboliger

Kilde: Licitationen.dk