Torsdag morgen kunne regeringen, de Konservative, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne præsentere en helt ny planlov, der skal styre udviklingen af vores byer, virksomheder og landområder i år fremover.
I København har man ventet i spænding på den nye aftale, for der bygges på livet løs i vores hovedstad, og det er vigtigt for byen, at der også kommer nye boliger for mennesker med almindelige indkomster.
Under Helle Thornings regering fik kommunerne mulighed for at kræve 25 procent almene boliger, hver gang kommunen skulle lave en ny lokalplan for et nybyggeri.
Dansk Folkeparti var imod og ville have reglen fjernet i den nye planlov, så det seneste år har hovedstaden kæmpet med næb og klør for at bevare reglen.
- Jeg er lykkelig for, at regeringen har fået ilt til hovedet og indset, hvor afgørende nødvendigt dette værktøj er for København og andre større byer, hvis de ikke skal deles op i rig og fattig, siger Københavns teknik- og miljøborgmester Morten Kabell fra Enhedslisten og fortsætter:
- Med muligheden for at stille krav om 25 procent almene boliger kan vi skabe en blandet og sammenhængende by, hvor de velstillede både direkte og indirekte er med til at løfte livskvaliteten hos udsatte københavnere.
Københavns Kommune har allerede brugt reglen bredr - fra et kommende nybyggeri på 4000 etagekvadratmeter på Scherfigsvej i nord til 1000 nye alemene boliger i Ørestad Syd.
Nu da 25 procentsreglen fortsætter, vil nogle af de dyreste adresser som Papirøen på Christiansholm og Levantkaj Øst i Nordhavn også blive omfattet af kravet. På Papirøen vil det betyde 70-80 lejeboliger på op til 110 m2 til 11-12.000 kroner om måneden for lejligheder, der lige ved siden af vil koste et tociftret millionbeløb at købe.
- Det er en kæmpe sejr for København og for alle os, der gerne vil have en blandet by, hvor der også er boliger til sygeplejersker, politibetjente og skolelærere. Som ikke ønsker, at København skal være forbeholdt de allerrigeste med rigtig store tegnebøger, siger overborgmester Frank Jensen.
Københavns kommune har en ambition om, at der skal bygges hele 9000 almene boliger inden 2025, hvor byen skal rumme 100.000 flere borgere.
Hidtil har det været svært at finde byggegrunde, som de almene boligselskaber har råd til – de er nemlig underlagt en maksimumspris på de kvadratmetre, de bygger. Med den nye planlov kan de private grundejere blive pålagt at sælge det kvarte af deres grund til en pris, der kan være halvt så høj som det, de selv har givet for grunden.
- Efter vores opfattelse giver det væsentlige negative konsekvenser for det private boligbyggeri i de kommuner, der vælger at udnytte deres ret til at gennemtvinge et salg af privat ejendom til et alment boligselskab, siger John R. Frederiksen, der er formand for Ejendomsforeningen Danmark.
Men i det almene boligselskab Domea glæder man sig sammen med kommunen. Domea specialiserer sig i at blande boligformerne og har lige opført 50 nye almene boliger i Ørestad Syd. Selskabet har indgået partnerskab med Københavns Kommune om at at bygge 800 almene boliger over de næste tre år.
Med de nye muligheder for at kunne købe grunde af de private, er selskabet klar til at investere 2 milliarder kroner i nye almene boliger i København.
- I København er det grundene, der har været udfordringen. Det er klart, at når vi nu kan bygge på kvarfte grunde, vil det sætte ordentligt skub i processen, siger byggechef Christian Kierkegaard til TV 2 Lorry.
I Ejendomsselskabet Danmark mener man, at kommunere skal bruge reglen med varsomhed, for ellers kan de risikere at ingen private vil investere i boliggrunde.
Men det gør ikke indtryk på Københavns teknik- og miljøborgmester.
- Jeg frygter ingenting. Efterspørgslen efter boliger er så enormt og vil kun stige i de kommende år, så jeg er fuldstændig rolig. Boligpriserne dundrer deropad, så der skal nok være bunker, der vil fortsat ønske at bygge i København, siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell til TV 2 Lorry.
De første billiger boliger, der er kommer på grund af 25% reglen, er lige nu på tegnebrættet.
