Kulørt valgplakat: LA-kandidat i sumobrydning med Frank jensen

LA-kandidat Heidi Wang jagter stemmer til kommunalvalget med en noget utraditionel valgplakat.

Kommunalvalget nærmer sig med hastige skridt, og meget snart vil byrummene blive plastret til i valgplakater.

Men imens mange partikandidater brander sig på helt klassisk vis med et portrætfoto, deres partibogstav og måske også enkelt slogan, så har Liberal Alliances medlem af Borgerrepæsentationen, Heidi Wang, valgt en noget mere utraditionel og frisk strategi.  

På Facebook har LA-politkeren således lagt en ny kulørt valgplakat ud, som giver en forsmag på, hvordan hun har tænkt sig at sælge sin 'politiske vare' til kommunalvalget.

Sumobryde-kamp med Frank Jensen

Der er helt konkret tale om en valgplakat, hvor Wang klæder både sig selv og sin politiske modstander, Overborgmester Frank Jensen (S), af i et forsøg på at lokke nye vælgere til.

På plakaten har Wang fået photoshoppet sit ansigt på en kæmpestor sumobryders krop, mens Frank Jensen har fået sit ansigt photoshoppet på en spinkel mandekrop, der forgæves forsøger at skubbe Wang ud af ringen.

'Mindre kommune, mere København', lyder valgplakatens slogan, samtidig med at LA-politikeren kræver 'mere Wang, mindre wrong'.

Længere nede på plakaten lister Wang desuden tre grunde til, hvorfor man bør stemme på hende. Hun fremhæver sit præsidentskab for det Nordisk-Kinesiske Handelskammer, at hun 16 års kommunalpolitisk erfaring, og at hun 'rimelig træt af Frank Jensen'.

Vil lokke flere i stemmeboksen

Over for Berlingske forklarer Heidi Wang, at den humoristiske valgplakat er et forsøg på at lokke flere københavnere i stemmeboksen til det kommende kommunalvalg.

- Valgdeltagelsen er for lav, så jeg vil gerne komme med en sjov kampagne og bidrage til, at folk kommer af sted til stemmeboksen, siger Heidi Wang, der dog fastslår, at hun også kommer til at hænge i lygtepælene med helt klassiske valgplakater.

Hun fortæller samtidig, at hun håber, at valgplakaten får folk til at interesse sig for, hvad hun står for politisk, og at årsagen til, at hun gør grin Frank Jensen, bunder i, at "han er leder af rød lejr".

quote Valgdeltagelsen er for lav, så jeg vil gerne komme med en sjov kampagne og bidrage til, at folk kommer af sted til stemmeboksen.

Heidi Wang, medlem af Københavns Borgerræpræsentation for LA , i et interview med Berlingske.

-  Vi ønsker et opgør med bureaukratiet i København, og for os er Frank Jensen symbol på alt det, der ikke virker, siger Heidi Wang til Berlingske og tilføjer, at hun ikke tror, at Frank Jensen vil tage plakaten ilde op.

- Jeg tror ikke, at det gør ham noget, for jeg er jo med til at promovere ham. Jeg tror bare, at han bliver glad, siger hun til Berlingske.

Viral photoshoppet filmplakat

Det er ikke første gang, at Heidi Wang leger med sit udtryk på de sociale medier. Tidligere på efteråret lagde hun nedenstående billede op på sin Facebook-profil med teksten "Heidi Wang - det dét de unge vil ha'!"

Der var dog ikke tale om Heidi Wang, som man ser på billedet, men derimod filmplakaten til filmen "Good Luck Chuck" fra 2007.

Wang havde i den forbindelse fået redigeret sit ansigt ind på filmplakaten, der selv havde sin inspiration fra en kendt, ikonisk forside på magasinet 'Rolling Stone' fra 1980, som havde John Lennon og Yoko Ono som motiv. 

Billedet gav dengang Wang en masse likes og kommentarer på Facebook, og med hendes seneste skud på stammen, tyder det på, at hun fortsætter sin alternative strategi i jagten på stemmer til kommunalvalget.  


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik