Politiker: Dele af velfærden skal skrottes

Kommunerne hugger en hæl og klipper en tå, men nu kan der ikke skæres mere på serviceydelserne, lyder det fra politikere i Hørsholm.

Kommunerne kan ikke længere skære hist og her og forringe serviceydelserne år efter år.

Sådan lyder advarslen fra formand for Social- og Seniorudvalget i Hørsholm, Thorkild Gruelund, der mener, at man i stedet må prioritere og fjerne en del af velfærden.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Folketingspolitikere og kommunalpolitikere må tale sammen om at få færre varer på hylderne.

Thorkild Gruelund ønsker med sit opråb at bidrage til en principiel debat om, hvor mange serviceydelser kommunerne skal tilbyde.

Han peger selv på kommunal rengøringshjælp som en ydelse, der kan fjernes.

- Det skal Folketinget fjerne som en kommunal kerneopgave. Det synes jeg, vi skulle lade folk selv betale. I kommunerne kan vi ikke blive ved, og vi skal fastholde fokus på den personlige pleje, siger Thorkild Gruelund, som bakkes op af Hørsholms borgmester, Morten Slotved.

Ældre Sagen advarer dog om, at der risikerer at blive skabt et parallelsamfund, hvis den kommunale rengøring helt fjernes.

- Der ligger en høj grad af forebyggelse i den praktiske hjælp. De mennesker, der bliver givet hjælp til, er typisk ældre mennesker, som slet ikke selv kan klare at holde deres hjem rent, siger chefkonsulent i Ældre Sagen, Olav Felbo, til Frederiksborg Amts Avis.

- Man risikerer simpelthen, at man forstærker et skel mellem et A og et B hold blandt svækkede ældre, siger han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik