Politiker: Blodpropspatienter skal hjælpes

Det skal der gøres noget ved! Sådan lyder det fra politisk side efter at P4 København i går kunne fortælle, at selvom det kan redde deres liv, så må patienter i hovedstadsregionen - der har haft en blodprop - vente længe endnu på et blodmålings-apparat.

Det er et apparat, som patienter - der bruger blodfortyndende medicin - kan bruge derhjemme, så de får den helt præcise dosering af deres medicin og undgår en ny blodprop.
Sidste år blev støtten fordoblet, så hospitalerne kan give apparater ud til 300 patienter om året, men det slår slet ikke til, for ventelisten er uændret.
Overlæge Jørn Dalsgaard Nielsen fra Gentofte Hospital slår alarm og vil fremlægge problemet over for regionens politikere.
Og de konservatives leder Benedikte Kiær er lydhør:
- Hvis der er flere, der har brug for de her apparater, så de får en bedre livskvalitet, og vi undgår dødsfald, så er det klart et område, hvor vi skal sætte flere ressourcer af, siger Benedikte Kiær.
Hun vil nu bede om en redegørelse og glæder sig til at se henvendelsen fra overlæge Jørn Dalsgaard Nielsen.
Et blodmålings-apperat koster 5000 kroner.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik