Politiker afviser kritik: Vi er nødt til at oprette "nødklinikker"

De praktiserende læger raser over beslutning om at oprette ´nødklinikker´ for at imødekomme manglen på praktiserende læger. Men hos Region H forsvarer man beslutningen.

02:24

De praktiserende læger raser over beslutning om at oprette ´nødklinikker´ for at imødekomme manglen på praktiserende læger. Men hos Region H forsvarer man beslutningen. Video: Scanpix

- Jeg er dybt skuffet. Man har ikke ønsket vores indblanding i processen. Det er et dårligt træk fra Region Hovedstaden.

Sådan lød den umiddelbare reaktion fra formanden i PLO-Hovedstaden, Karen Zimmer, da TV 2 Lorry talte med hende tidligere i dag. 

Baggrunden for udmeldingen er, at man i de Praktiserende Lægers Organisation ikke mener, at organisationen har haft indflydelse på beslutningen om at oprette to midlertidige klinikker.

En beslutning, de mener er lodret forkert. 

- Jeg kan godt forstå PLO, men vi står i en situation, hvor 6000 mennesker kommer til at stå uden en praktiserende læge. Det var vi nødt til at tage hånd om, siger Qasam Nazir Ahmad (Alternativet), som er formand for Region Hovedstadens Udvalg for Forebyggelse og Sammenhæng. 

01:39

Region Hovedstaden opretter klinikker til 10.000.

Luk video

Nødløsning versus langvarig løsning

Vi har råbt og skreget om, at det var et problem (for unge læger til at starte egne praksisser, red). Nu gør man så noget, som trækker i den modsatte retning i forhold til det, som vi har anbefalet. Løsningen gør intet ved, at vi mangler praksisser i hovedstaden.

Karen Zimmer, formand for PLO, Region Hovedstaden

Ifølge de Praktiserende Lægers Organisation bunder problemet med lægemangel i hovedstaden i, at de unge læger ikke har råd til at starte egne praksisser, fordi huslejen er for høj og at der er mangel på godkendte lokaler i hovedstadsområdet. 

Qasam Nazir Ahmad erkender, at der er et behov for at se nærmere på de økonomiske forhindringer, som afholder unge læger at starte egen praksis. 

- De har mulighed for at snakke med Region Hovedstaden, hvis man ikke har råd til at starte en praksis. Men det er én af de ting, vi skal se på i løbet af det næste år, siger Qasam Nazir Ahmad. 

Men i stedet for at tage hånd om det problem, har Region Hovedstaden valgt at trække i nødbremsen og oprette to ´nødklinikker´, som PLO beskriver løsningen. Og det er her, at skuffelsen opstår. 

- Vi har råbt og skreget om, at det var et problem (for unge læger til at starte egne praksisser, red). Nu gør man så noget, som trækker i den modsatte retning i forhold til det, som vi har anbefalet. Løsningen gør intet ved, at vi mangler praksisser i hovedstaden, siger Karen Zimmer til TV 2 Lorry. 

Til den kritik svarer Qasam Nazir Ahmad: 

- Det vigtigste er, at borgerne er i centrum. Borgerne skal have mulighed for at tilgå en læge. Men det er vigtigt at understrege, at det er en midlertidig løsning. 

En løsning, som giver Regionen, kommunerne og PLO et år til at finde frem til en permanent løsning på lægemanglen. 

Men ifølge PLO har samarbejdet indtil videre været alt andet end godt. 

Læs også Voldsom lægemangel: Region H. opretter klinikker til 10.000 borgere

Dårligt samarbejde mellem PLO og Region H

Karen Zimmer beskriver i en samtale med TV 2 Lorry, at Region Hovedstaden på intet tidspunkt meldte ud, at den midlertidige løsning blev en realitet.

Hun hævder, at man i Region Hovedstaden har holdt informationer skjult for PLO, og at organisationen først fandt ud af, at nødløsningen blev en realitet via et Tweet sent onsdag aften. 

- De har holdt det her inden for vesten. Vi er chokerede over, at man har sådan et forslag på dagsordenen, siger Karen Zimmer. 

Til den påstand siger Qasam Nazir Ahmad: 

 Det er drønærgerligt, at PLO finder ud af det på den her måde. Hvis vi ikke valgte at tage det op i går, så havde vi været nødt til at vente, og det havde vi ikke tid til. 

Qasam Nazir Ahma, Formand for Region Hovedstadens Udvalg for Forebyggelse og Sammenhæng, Alternativet

- Det er drønærgerligt, at PLO finder ud af det på den her måde. Hvis vi ikke valgte at tage det op i går, så havde vi været nødt til at vente, og det havde vi ikke tid til. Men vi samarbejder med PLO. 

Men er der tale om et samarbejde, når I ikke engang giver PLO besked om den her afgørelse? 

- Ja, jeg synes, vi har et samarbejde foran os, når vi skal finde en permanent løsning inden for et år. Vi skal huske på, at løsningen med midlertidige klinikker ikke er tænkt som en perament løsning, siger Qasam Nazir Ahmad. 

FAKTA

  • Region Hovedstaden har 1.048 lægekapaciteter fordelt på 645 praksis.
  • Hver kapacitet betjener i gennemsnit 1.748 patienter
  • Borgertilvæksten i Region Hovedstaden har de seneste år været ca. 20.000
  • Der skal ca. 10 nye kapaciteter til at betjene det antal nye borgere.

 



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik