Politik og film gør børn bedre til at læse.

Diskussioner om politik og kunst er vigtigere for børns læseevner end forældrenes baggrund, viser ny undersøgelse. Det skriver metroXpress.

Børn, der opflaskes med debatter om politik, bøger og film
over middagsbordet, læser markant bedre end børn, der sjældent
eller aldrig taler om det. Det viser en undersøgelse fra Anvendt
Kommunal Forskning, som bliver offentliggjort i dag. Det skriver
metroXpress.Og tendensen gælder både i familier, hvor forældrene
er lavtuddannede og i akademikerhjem med kunst­malerier på
væggene.

Det fortæller forskeren bag undersøgelsen, Beatrice
Rangvid. »Lige meget hvilken baggrund forældrene har, er de
kulturelle og politiske samtaler vigtige i forhold til evnen til
at læse,« forklarer hun til metroXpress.

Undersøgelsen fokuserer
på 9. klasseselever med indvandrerbaggrund, men politisk snak i
hjemmet er lige så vigtig for elever med dansk baggrund i
forhold til at være en god læser. Det viser en tidligere
undersøgelse, som Beatrice Rangvid har lavet.

»Jeg tror, at det
hænger sammen med, at når man taler om boglige ting som politik,
bøger og film, bliver børnene trænet i at kunne analysere ting
på et højere niveau. Det gør man ikke på samme måde ved at tale
om fodbold eller om, hvordan det er gået i skolen,« forklarer
forskeren til metroXpress.

Ifølge Beatrice Rangvid handler det at
være en god læser ikke kun om at forstå en tekst. Det handler
også om at kunne se den i en større sammenhæng - noget, som
eleverne først lærer på de sidste klassetrin.Beatrice Rangvid
mener, at der måske kan rettes op på elevernes forskellige evner
til at læse, hvis skolerne sætter tid af til politiske og
kulturelle diskussioner.

Det er Danske Skoleelever enig i.»Jeg
tror, at mange elever vil have glæde af det. Vi ser også gerne,
at man har samfundsfag allerede fra 4. klasse i stedet for 8.
klasse. Det er en vigtig del af opdragelsen,« siger formand
Troels Boldt Rømer til metroXpress, Han bakkes op af Anders
Bondo Christensen fra Danmarks Lærerforening:»Det er en
diskussion, der er værd at tage op,« siger Anders Bondo
Christensen til metroXpress.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik