Politiets nye våben mod indbrud: Tryghedsvandringer

For at komme indbrud til livs arrangerer Københavns Politi i samarbejde med Københavns Kommune nu tryghedsvandringer i udsatte områder.

Onsdag tager politiet et nyt våben i brug mod tyveknægte. 

quote Vi er rigtig glade for, at færre københavnere skal have den forfærdelig krænkende oplevelse.

Thorkild Fogde, politidirektør, Københavns Politi

I områder med mange indbrud vil betjente nemlig udføre såkaldte tryghedsvandringer, hvor de vil gå rundt med borgerne i forskellige områder og sprede viden om, hvordan man bedst sikrer hjælp, og hvordan aktiv nabohjælp kan gøre en forskel.

Tryghedsvandringen onsdag aften foregår på Nørrebro omkring Tagensvej og Jagtvej. I næste uge kan borgerne i Valby i villakvarterene omkring Vigerslevvej gå med. Og ellers kan man notere sig de gode råd nedenfor. 

Politiets gode råd mod indbrud

- Tal med din nabo, og aftal at holde øje med hinandens hjem.

- Lad lys og radio være tændt, når du ikke er hjemme. Brug evt. et tænd og sluk-ur.

- Fortæl ikke på Facebook, at du er på ferie.

- Tøm jævnligt din postkasse, og få din nabo til det, når du er bortrejst.

- Hils på dem, du møder i dit nabolag. En tyv kan ikke lide at blive set.

- Bor du i lejlighed, skal du kun åbne døren til ejendommens opgang for personer, som du kender.

Heldigvis er antallet af indbrud faldende. Det siger overborgmester Frank Jensen, som selv går med på en af tryghedsvandringerne. 

- De sidste fem år har vi kunnet glæde os over, at antallet af indbrud i private hjem i København er halveret. De seneste tal viser dog, at der skal arbejdes målrettet for at fastholde udviklingen. 

Der er i de første tre kvartaler af 2016 blevet begået 30 indbrud mere i privat beboelse i København sammenlignet med sidste år. Det viser tal fra Københavns Men set over længere tid er der sket færre og færre indbrud.

Sammenlignes tallene fra i 2016 med tallene fra 2010, er der sket et fald på hele 55 procent i antallet af anmeldelser. Det er noget der glæder politidirektør ved Københavns Politi, Thorkild Fogde.

- Vi er rigtig glade for, at færre københavnere skal have den forfærdelig krænkende oplevelse at komme hjem til en plyndret lejlighed eller hus. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik