Politiet: "Voldsomheden kom bag på os"

10-års dagen for nedrivningen af Ungdomshuset blev en dramatiske affære. Politiet kalder graden af vold ´helt uacceptabel´.

Mursten fløj hen over ørene, romerlys lyste den sorte nattehimmel op, og der blev skubbet og råbt. Tiårsdagen for nedrivningen af Ungdomshuset blev en hård dag på kontoret for Københavns Politi.

- Voldsomheden kom en smule bag på os, sagde ledende politiinspektør, Peter Dahl,til pressemødet klokken 08.40 om uroligheder på Nørrebro onsdag aften.

quote Det er aldrig acceptabelt at kaste møtrikker, flasker eller andet efter politiet. Hverken på Christiania eller Nørrebro.

Thorkild Fogde, politidirektør, Københavns Politi

Urolighederne medførte også ni anholdelser, hvoraf fire af dem handlede om vold mod tjenestemand.

- Det var trist, at vi skulle se det i går, men roen er genoprettet, lød det fra pressemødet.

To politifolk er ifølge ledende politiinspektør kommet til skade i forbindelse med demonstrationen. Det er dog ikke alvorligt.  Både politiinspektør Peter Dahl og politidirektør, Thorkild Fogde, tog kraftig afstand fra den voldsomme opførsel.

- Det er aldrig acceptabelt at kaste møtrikker, flasker eller andet efter politiet. Hverken på Christiania eller Nørrebro. Der kommer et retsligt efterspil, og vi kommer til at se på de nye muligheder, vi har fået med en ny lovpakke, sagde politidirektør Thorkild Fogde.

Se pressemødet her:

To mindreårige anholdt

Blandt de ni anholdte er to mindreårige. Københavns Politi kunne dog ikke fortælle, hvilke lovovertrædelser de to unge under 15 havde ansvaret for.

Nu ligger der et større efterforskningsarbejde foran for politiet.

- Vi skal finde hovedmændene bag det her (demonstrationerne, red.), så vi får straffet de rigtige, sagdeThorkild Fogde.

Peter Dahl forklarede, at selvom politiet har anholdt ni personer, er det langt fra nok i forhold til den grad af vold, der blev udøvet:

- Jeg håber, at der kommer flere anholdelser. Vi sætter betydelige ressourcer ind på det her, sagde ledende politiinspektør Peter Dahl.

I videoen her ses demonstranter ødelægge flere banker langs Nørrebrogade.

Politiet: I skal gå, når vi siger det

De opmødte journalister ønskede at få svar på, om hvorvidt Københavns Politi ventede i for lang tid, før de greb ind.

- Vi havde nogle taktiske vurderinger. Jeg synes, at det lykkedes ret godt, lød det fra Københavns Politi

De rettede dog en kritik mod de fremmødte.

- Når politiet beder folk om at forlade stedet, så skal de gøre det.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik