Politiet vil ånde tyvene i nakken

Nordsjællands Politi nedsætter en specialgruppe, som skal indkredse tyvene og forhindre indbrud.

Nordsjællands Politi vil gøre livet som indbrudstyv surt.
Derfor bliver der nu nedsat en specialgruppe på fem mand, som så
at sige skal ånde tyvene i nakken.Baggrunden for, at
specialgruppen etableres, er en stigning i antallet af indbrud i
privat beboelse. Det er et af fokusområderne i Nordsjællands
Politi, og derfor bliver der nu gjort en målrettet og
fremadrettet indsats for at bringe antallet af indbrud ned.-
Efter antallet af indbrud i en række måneder er faldet, er
tallet steget for september, og vi gør nu en aktiv indsats for
at sætte en stopper for den tendens, forklarer politiinspektør
Lene Sørensen, Nordsjællands Politi.Specialgruppen skal holde
øje med, hvornår kendte indbrudstyve er på fri fod. De skal
sammenholde signalementer, kostervalg og modus ved indbruddene
og på den måde forsøge at indkredse gerningsmændene, så de kan
komme væk fra gaden så hurtigt som muligt.Samtidig bliver der på
baggrund af de observationer, specialgruppen gør sig, iværksat
målrettet patruljering i de konkrete områder, hvor indbrudstyve
opererer.Lene Sørensen erkender, at kriminaliteten i de senere
år har ændret sig.- Der findes megen østeuropæisk kriminalitet i
døgnrapporterne. Det er eksempelvis tyverier fra biler. Her har
vi oplevet, hvorledes der bliver stjålet airbags, som man
mangler i Polen, hvor dyre, tyske totalskadede biler skal
repareres, forklarer Lene Sørensen og tilføjer, at problemet med
at afsløre tyvene er, at de er så mobile. De opererer i ét
område og er hurtigt ude af det igen for at finde et
nyt.Helsingør Politi havde inden politireformen et særligt
indbrudskontor, hvor oplysninger fra indbrud og om tyve blev
samlet.- Men det arbejde var mere bagudrettet, det vil sige når
indbruddet var sket. Den nye specialgruppe skal være
fremadrettet i sin indsats, understreger Lene Sørensen.Den nye
specialgruppe skal sidde på politigården i Hillerød.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik