Politiet under stormen: Bliv inde!

Det var farligt at færdes udenfor i København, da stormen ramte med voldsom styrke søndag aften. Mange steder har stilladser været ved at vælte - nogle steder er det sket, og tagdele blæste ned. Appel fra politiet: Respekter alle afspærringer.

På den vestlige del af Sjælland er vinden aftaget markant, og uvejret bevæger sig hastigt videre østover.

Stormen har givet talrige skader overalt i Københavnsområdet, og politiet anmodede søndag aften borgerne om at blive indendøre.

Der er set nødblus over Københavns Havn. Politiet er ved at undersøge sagen.

I Hammerichsgade ved Vesterport er en lysregulering ved at rive sig løs, og den hænger nu i en meters højde, skriver politiet på Twitter. På Valborg Allé i Valby hænger der ledninger ned på vejen.

På strækningen Hans Knudsens Plads 1 og Emdrupvej - der flyver løsrevne skilte rundt i området, og dårlig vejbelysning øger situationens farlighed.

På Dalgas Boulevard er et stillads blæst ind over en bygning, og det hænger nu ud over vejen. Området er afspærret.

På Glommensgade/Østerdalsgade i København S falder der tagplader ned. På Holbergsgade 15 blæser der zinkplader ned på gaden.

I Store Kongensgade 88 har en glasdør på 2. sal revet sig løs, og man skal passe på nedfaldende glas. På Arbejdermuseet i Rømersgade hænger en flagstang i en tynd tråd og er i fare for at styrte ned.

Flere steder - blandt andet på Lyshøjsgårdsvej - er stilladser ved at rive sig løs.

Bernstorffsgade ved Radisson Blue hotellet er afspærret på grund af et stillads, der ved at vælte.

På Øresundsmotorvejen ved Fields flyver der en masse byggematerialer rundt.

Lufthavnen:

Flytrafikken er midlertidigt indstillet. Flere fly på vej mod Københavns Lufthavn er blevet omdirigeret til andre lufthavne. Mange fly har fået udsat deres afgange, og lufthavnen skriver på sin hjemmeside, at trafikken kan være påvirket frem til i morgen tidlig.

Nordsjællands politi melder om et stort væltet træ på Lille Værløsevej i Værløse, hvor det ligger hen over vejen. Der falder tagsten ned, og mange andre steder meldes der om væltede træer. Politiet råder til yderst forsigtig kørsel og tilråder, at man såvidt muligt bliver inde.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

fakkeloptog peter bangs vej

Borgere går fakkeloptog for at mindes trafikdræbt femårig

lise nør

Lise Nørgaard modtager statslig hæderspris som 103-årig

20200103-093918-A-1920x1281we

Fem nye ansatte skal bekæmpe social kontrol i København

den lille havfrue

Chefredaktør dømmes for at dæmonisere Den Lille Havfrue

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere