Politiet: Tre mænd håbede på seks mio. for falsk skulptur

Falsk skulptur af Rodin er dukket op hos forretningsmand. Han og to andre sigtes for at ville sælge den.

En falsk udgave af den kendte skulptur "Grubleren" skulle indbringe tre mænd seks millioner kroner.

Det var ifølge Københavns Politi mændenes plan at føre auktionshuset Christie's i London bag lyset med handlen.

- Man har sagt, at den ville indbringe ikke under seks millioner kroner, siger politiinspektør Torben Svarrer fra Københavns Politi.

Skulpturen af Auguste Rodin var imidlertid falsk, og derfor er er tale om et forsøg på groft bedrageri, hævder politiet.

De tre anholdte mænd er henholdsvis 47, 56 og 70 år. Tirsdag skal en dommer i København afgøre, om der er grundlag for at varetægtsfængsle dem.

Mandag fortæller politiet, at man snublede over sagen i forbindelse med efterforskning af en sag om fortjeneste fra salg af hash.

Én af de tre er forretningsmand. Han sigtes for i forening med de to andre at have købt skulpturen og derefter forsøgt at afhænde den via det kendte auktionshus, selv om de udmærket vidste, at skulpturen var falsk.

Forretningsmanden, der er den centrale person i affæren, blev i efteråret 2013 dømt for hæleri i forbindelse med penge fra hash.

Han havde modtaget et millionbeløb fra en bagmand, der havde indsmuglet ikke mindre end ni ton hash.

Derefter sendte forretningsmanden pengene videre til bagmandens tidligere kæreste, som brugte pengene til at købe en større ejendom.

I denne ejendom fandt betjente bagmandens hashlager.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik