Politiet: Trafikale udfordringer ved håndboldfest på Rådhuspladsen

Københavns Politi forventer, at de mange mennesker, der vil fejre håndboldherrerne på Rådhuspladsen, vil afføde trafikale udfordringer i området.

For første gang nogensinde har Danmark vundet verdensmesterskabet i herrehåndbold.

De danske drenge med håndboldheltene Mikkel Hansen, Rasmus Lauge og Niklas Landin i front tromlede praktisk talt over enhver udfordring i det prestigefyldte mesterskab, der tilmed blev afviklet på dansk jord.

Det gigantiske guldtrofræ er i sig selv imponerende, og præstationen afføder også hyldest fra højeste sted.

Traditionen tro åbner Københavns Rådhus nemlig dørene til balkonen, så håndboldstjernerne kan træde ud og lade sig hylde af befolkningen.

Trafikale udfordringer i området

Og ifølge Københavns Politi er forventningerne store, når de nyslåede verdensmestre fra klokken  omkring 17.25 mandag træder ud på balkonen for at lade sig hylde af folket.

Her lyder prognosen, at et menneskehav i rødt og hvidt møder heltene, der i sandhed mestrer spillet med den lille læderkugle.

Programmet for fejringen

Mandag den 28. januar klokken 17.00-18.00 i Festsalen.

 

17:00 Holdet ankommer på Rådhuspladsen og går i festsalen. Velkomsttale ved overborgmester Frank Jensen og øvrige talere.

 

17:25: Hyldest fra balkonen.

 

17:30: Reception og rådhuspandekager.

 

18:00 Overborgmesteren tager afsked med holdet.

 

Kilde: Københavns Kommune

Men et menneskehav i rødt og hvidt fylder - og derfor advarer politiet nu om de trafikale udfordringer, som det forventes at medføre i området omkring Rådhuspladsen.

- Dette kan give trafikale udfordringer i området mellem klokken 16.00 og 19.00, skriver politiet på Twitter, og klokken 16.30 lyder beskeden fra politiet, at der allerede er så mange mennesker, at man overvejer at afspærre.

Samtidig opfordrer de alle typer trafikanter til at køre alternative ruter i tidsrummet.

- Stort tillykke til håndboldherrerne og vi ønsker alle en god fest, slutter Københavns Politi.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik