Politiet til fest hos Bandidos

Det blev en lidt anderledes Fars Dag og grundlovsdag for medlemmer af rockergruppen Bandidos, der i år var samlet til fest i Bjæverskov Forsamlingshus, skriver DAGBLADET Køge, mandag.

Om eftermiddagen fik de nemlig følgeskab af uindbudte
gæster fra både politiet og SKAT. Politiet blev oven i købet på
stedet, lige til festen sluttede ved midnatstid.Det var ikke
nogen hemmelighed, at Bandidos skulle feste i forsamlingshuset.
Gruppen havde selv annonceret det.Ifølge politiinspektør Jens
Børsting var politiet og SKAT i kontakt med omkring 50 af
gæsterne, de færreste i bil, størstedelen uden køretøj
overhovedet. - De fleste bliver kørt til og fra festerne af
andre, og det er jo en positiv trend, som politidirektøren
udtrykker det.Kun én af festdeltagerne havde været uklog nok til
selv at sidde bag rattet med for meget spiritus i blodet og blev
derfor anholdt. To andre gæster blev sigtet for overtrædelse af
loven om euforiserende stoffer, men det var med Jens Børstings
ord i småtingsafdelingen og kun til eget forbrug.Yderligere to
af de cirka 50 festdeltagere fik en påmindelse fra SKAT om, at
de skylder penge, som de snarest bør betale.I patruljen, der
holdt vagt ved forsamlingshuset fra sen eftermiddag til midnat,
deltog også betjente fra Sydsjællands og Lolland-Falsters
Politi. Hvor mange mand, der var til stede ialt, vil Jens
Børsting ikke oplyse. - Det er en forretningshemmelighed, men vi
var nok til den aktuelle opgave, siger han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik