Mødested for unge blev beskudt tirsdag: Politiet søger vidner

Københavns Vestegns Politi søger vidner i forbindelse med efterforskning af en skudepisode tirsdag aften ved ungdomshus i Avedøvre, hvor 15 unge var til stede.

En skudepisode fandt tirsdag aften sted i Avedøre.

15 unge mennesker var til stede ved et kommunalt mødested for unge mennesker, da der blev affyret skud gennem en rude. 

Nu søger Københavns Vestsegns Politi vidner, der kan hjælpe med efterforskningen.

- Vi efterforsker fortsat episoden men savner vidner – så hvis nogen har set eller hørt noget mistænkeligt i forbindelse med episoden tirsdag aften lidt over klokken 21, så kontakt os gerne, siger efterforskningsleder Ole Nielsen i en pressemeddelelse.

Omkring klokken 21 blev der affyret skud gennem ruderne til et kommunalt mødested for unge på Bødkerporten 2 i Avedøre.

Det er unge i alderen 12 til 17 år, der mødes på adressen. Her snakker de med andre unge og stedets personale om ting, de måske ikke kan snakke om derhjemme, forklarer borgmester i Hvidovre Kommune, Helle Moesgaard Adelborg.

- Det er et sted, hvor vi har en gruppe unge, der mødes sammen med personale altså pædagoger og lærere et par gange om ugen, siger hun til Ritzau.

Derudover undersøger politiet to andre episoder, hvor der er hørt eller fundet tegn på skud. Det drejer sig om søndag frn 25. marts ved 22-tiden ud for Bødkerporten 41 samt tirsdag den 20. marts omkring klokken 23.25 ved Bymuren.

De undersøger, om om der kan være en sammenhæng med gårsdagens skudepisode.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik