Politiet søger vidner efter skuddrab i Rødovre

Stor, mørk bil kørte fra stedet - senere blev den fundet i brand.

Københavns Vestegns Politi søger vidner i forbindelse med det skuddrab, der fandt sted lørdag aften ved Løvevej i Rødovre. En 36-årig mand blev fundet dræbt af skud ved nummer 10 på Løvevej, og politiet sendte omgående en større styrke til stedet, da sagen blev anmeldt klokken 21.59 lørdag aften.

Efter skudepisoden blev en stor, mørk bil set kørende fra stedet, og en halv times tid efter blev en lignende bil fundet i brand på Stærkendevej i Hedehusene.

- Vi undersøger aktuelt, om der er en sammenhæng, og vi hører gerne fra vidner, som har set bilen før, under eller efter skudepisoden på Løvevej lørdag aften kl. 21.59, ved Stærkendevej  ved 22.30-tiden eller på vejene mellem Rødovre og Hedehusene," siger efterforskningsleder Henrik Hougaard, Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

De pårørende til den dræbte mand er underrettet, og politiet meddeler, at de på nuværende tispunkt ikke har yderligere oplysninger i sagen. men vidner kan kontakte dem på 4386 1448.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik