Politiet søger stadig vidner efter skyderi mod kaffebar

Københavns Politi vil stadig gerne høre fra vidner, der kan have set en flugtbil blive dumpet efter et skyderi på Amager den 31. juli.

To mænd blev såret af skud foran Riccos Kaffebar på Holmbladsgade for to uger siden.

Skudepisoden skete lidt efter klokken syv, hvor to hætteklædte personer steg ud af en bil og i åbnede ild mod en gruppe på personer på åben gade.

 

De to personer, der blev ramt af skud overlevede begge skudattentatet, som politiet betegner som drabsforsøg. 

Gerningsmændene er endnu ikke fundet, skønt politiet har bekræftet, at skyderiet har relationer til en bandekonflikt.

Vidner søges stadig

Bilen, som gerningsmændene brugte til skyderiet, var en hvid Suzuki Swift. Den blev fundet gemt væk bag buske på Fasanstien ved Kongelundsvej på Amager.

Politiet vil derfor gerne i kontakt med borgere, som kan have set eller hørt noget i forbindelse med, at bilen er blevet ”smidt” ved Fasanstien i tiden omkring den 31. juli -1. august 2016.

Man hører også gerne fra borgere, som måtte have set køretøjet andre steder i Københavnsområdet – enten kørende eller henstillet et sted, lyder det i en meddelelse.

Københavns Politi kan kontaktes på:  114 – eller 33141448. 

Gerningsmændenes bil blev fundet smidt ved Fasastien på Amager
Gerningsmændenes bil blev fundet smidt ved Fasastien på Amager

Bil med særlige kendetegn

Bilen er en hvid Suzuki Swift med registreringsnummeret AD 57 221

Køretøjet er en 5-dørs Suzuki Swift 1.2.

Den skiller sig ud ved at have monteret to mindre tågelygter nederst på frontens kølergrill.

I bremselyset i bagruden, ses ved opbremsning at vise ordet ”LUSKE” i displayet.

Bilen blev stjålet den 23. april i år på Bernhard Bangs Allé på Frederiksberg, hvorfor politiet formoder, at den har været opbevaret et sted, hvor den ikke har været synlig.

Efter drabsforsøget kørte gerningsmændene fra stedet ad Holmbladsgade – Vermlandsgade – Christmas Møllers Plads og forsvandt derefter i ukendt retning.

 

Har du set bilen holde nogen steder i København? Bilen har både to mindre tågelygter og ordet 'luske' i bremselyset.
Har du set bilen holde nogen steder i København? Bilen har både to mindre tågelygter og ordet 'luske' i bremselyset.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik