Foto: alarm112danmark.dk

Politiet søger flere gerningsmænd til skyderi i Søborg

Politiet formoder, at der har været flere gerningsmænd om skyderiet på Søborg Hovedgade onsdag aften.

En 34-årig mand blev ramt af skud i maven onsdag aften og politiet søger stadig efter gerningsmændene.

Vidner har set flere biler køre fra gerningsstedet i forbindelse med skyderiet.

- Vi antager, at der har været flere biler med i overfaldet, så vi leder naturligvis efter flere gerningsmænd. Det kan godt være, at der kun er én person, der har skudt, men vi tror, de er flere om det, siger vagtchef ved Vestegnens Politi Brian Munch til TV 2 Lorry. 

Læs også Søborg: 34-årig skudt i maven

Efter skyderiet blev der fundet to udbrændte biler i København. Både i Brønshøj- Husumområdet og under Bispeengbuen på grænsen mellem Frederiksberg og Nørrebro i København.

Nær Bystævneparken fandt man i løbet af natten en udbrændt Audi.

 - Det køretøj, der blev brændt af i Husum, antager vi, hører til vores sag. Men vi skal selvfølgelig undersøge, om det andet også har relation til skyderiet, siger vagtchefen. 

Omkring midnat kom anmeldelsen om en voldsom bilbrand i en sort Mercedes, der var efterladt under Bispeengbuen. 

Det 34-årige skudoffer blev skudt på Søborgborg Hovedgade ud for Netto. Vagtchefen oplyser torsdag morgen, at hans tilstand er stabil. 

00:20 Luk video