Politiet slår ned på sprit- og narkobilister

Politiet anholder 15 spritbilister og to narkopåvirkede bilister i kæmperazzia på hovedveje uden for København.

Over 3000 trafikanter måtte finde sig i at blive standset, få taget spiritus- og narkotest og få kontrolleret kørekort og bilpapirer, da politi fra sjællandske politikredse i fællesskab fredag aften gennemførte en kæmperazzia på Københavns Vestegn.
Målet for den storstilede aktion på 18 bemandede kontrolsteder var især spiritus- og narkopåvirkede bilister.
Politiet anholdt 15 spritbilister og to narkopåvirkede bilister, der blev taget med på stationen til blodprøve.
- Vi var massivt ude med færdselsbetjente fra hele Sjælland og må desværre konstatere, at der stadig kører alt for mange påvirkede bilister rundt, siger lederen af aktionen, politikommissær Per Hansen, Københavns Vestegns Politi.
En af narkobilisterne kørte oven i købet i en stjålen bil.
 
Ud over sigtelser for spiritus- og narkokørsel traf politiet tre bilister, der kørte, selv om de var frakendt retten til at køre bil, og 19, der ikke havde kørekort.
55 havde glemt kørekortet derhjemme, og 67 fik bøder for at køre uden sikkerhedssele.
14 biler blev noteret for fejl og mangler.
Skattevæsnet deltog i aktionen og kontrollere blandt andre udenlandsk indregistrerede biler ført af danskere. Det skal nu vurderes, om der er betalt dansk afgift for køretøjerne.
Også 18 firmabiler skal undersøges med henblik på en eventuel skatteforhøjelse.
 
Razziaen i Københavnsområdet var led i et europæisk færdselspolitinetværk, der i denne tid gennemfører færdselskontroller i hele Europa.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik