Politiet slår fast: Martin døde ved drukning

Københavns Politi slog tirsdag fast, at den dødfundne Martin Svejgaard Helbo omkom ved drukning.

Københavns Politi og Retsmedicinsk Institut afsluttede tirsdag undersøgelsen af den afdøde person, der søndag blev fundet i vandet ved Islands Brygge.

Og her konkluderer politiet, at der med 100 procents sikkerhed er tale om den efterlyste Martin Svejgaard Helbo.

Undersøgelserne viser desuden, at der ikke er tegn på, at der er sket en forbrydelse. Martin døde ved drukning.

Politiet har i løbet af den sidste måned afhørt og genafhørt over 30 personer for at spore sig ind på den 28-årige Martin Svejgaard Helbo, som ikke har været set siden en bytur natten til den 13. april.

Men hverken afhøring af vidner, undersøgelser på hans bopæl eller gennemgang af overvågningsvideo har givet politiet et spor at gå efter i sagen.

Martin blev sidst set i nærheden af sin bopæl på Nørrebro klokken to om natten, og omkring dette tidspunkt var hans telefon ikke længere aktiv.

Martin Svejgaard Helbo er ligeledes blevet efterlyst via Facebook, og flere tusinder brugere har delt efterlysningen af manden, der forsvandt efter et besøg i baren Bakken i kødbyen.

Hans venner og familie har hele vejen igennem deltaget aktivt i eftersøgningen, og mange steder i København og omegn hænger der opslag med billeder af den 28-årige mand.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik