Bækgården i Albertslund, hvor en 21-årig lørdag aften blev skudt. Foto: alarm112danmark.dk

Politiets efterforskning fra Magistervej i Københavns Nordvestkvarter lørdag aften Foto: alarm112danmark.dk

1 af 2

Politiet: På trods af benskader er skyderier drabsforsøg

I nat blev to personer skudt i hovedstadsområdet. Ifølge både Københavns og Københavns Vestegns politikreds efterforskes skyderierne som drabsforsøg.

Lørdag aften blev to mænd skudt.

Først blev en 21-årig mand skudt i Albertslund allerede klokken 20.15. Københavns Vestegns Politi rykkede herefter ud til Bækgården 19, hvor en gruppe unge mødte dem med stenkast.

Den sårede er angiveligt blevet skudt i benet, efter han havde slået på taget af en bil.

I en pressemeddelelse søger politiet vidner til episoden, der vil udtale sig. Det sker efter den 21-årige, som fortsat er indlagt, nægter at udtale sig til politiet. 

Bækgården i Albertslund, hvor en 21-årig lørdag aften blev skudt. Foto: alarm112danmark.dk

"Episoden fandt sted i Bækgården omkring nr. 19 i Albertslund, hvor politiet fortsat er til stede i forbindelse med undersøgelserne, der vil fortsætte et stykke ind i søndag. Evt. vidner kan kontakte Vestegnens politi på tlf. 43861448 eller 114", står der blandt andet i pressemeddelelsen.

Selvom manden blev skudt i benet, efterforskes sagen som drabsforsøg, fremgår det yderligere fra politiet.

Skyderiet på Magistervej

Aftenens anden skudsag skete omkring klokken 22.00 i Københavns Nordvestkvarter.

Her blev en ung mand skudt og ramt to gange - i begge ben - hvorefter det lykkedes for ham at blive transporteret til skadestuen på Bispebjerg Hospital. 

Fra flere medier fremgik det, at den skudramte kun var 16 år. Det er dog ikke korrekt, oplyser politiet. Manden er 22 år gammel.

Akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital hvor den 16-årige selv transporterede sig hen. Her bilen med skudhuller. Foto: alarm112danmark.dk

Hos Københavns Politi er sporene mange, og politiet er i fuld gang med at efterforske sagen.

- Jamen det vi er igang med nu, det er, at der er nogle vidner, der har rettet henvendelse om nogle biler, som har kørt fra stedet, siger Kenneth Jensen, der er Central Efterforskningsleder hos Københavns Politi, til TV 2 Lorry.

- Det er vi ved at undersøge nu, og så er vi ved at indhente noget overvågning.

Efterforskes som drabsforsøg

Også hos Københavns Politi bliver skudsagen efterforsket som drabsforsøg.

Vi efterforsker det som drabsforsøg. Det gør vi ud fra den tese, at du er livsfare, hvis du bliver skudt på

Kenneth Jensen, Københavns Politi

- Vi efterforsker det som drabsforsøg. Det gør vi ud fra den tese, at du er livsfare, hvis du bliver skudt på, siger Kenneth Jensen.

Politiet har afhørt manden, der stadig ligger indlagt på hospitalet.

- Vi har kunne afhøre ham kort, men det var begrænset på grund af narkose. Han vil gerne udtale sig til os, så han er vores kronvidne her, siger den Centrale Efterforskningsleder.

Ifølge den 22-årige mand står de ved magistervej, da der kommer nogle biler kørende og stopper ved dem. Herefter har de en kontrovers og bilerne kører igen.

- Ifølge den sårede kører de fra stedet, men kommer tilbage igen og løsner skud mod gruppen kort efter, siger Kenneth Jensen.

Vi er lige nu ved at få samlet trådene. Og så skal vi prøve at se, hvilken retning vi går.

Kenneth Jensen, Københavns Politi

Herefter bliver han kørt til Bispebjerg Hospital af en af de andre, hvor han modtager behandling.

Kan være banderelateret

Politiet bekræfter overfor TV 2 Lorry, at manden forud for aftenens hændelser var kendt i de politiets interne systemer. Desuden kan man ikke afvise, at der er tale om et banderelateret skyderi.

- Det kan vi ikke, nej. Vi kigger bredt i den forbindelse, og også på om det kan have forbindelse til en bandekonflikt, siger Kenneth Jensen og fortsætter:

- Vi er lige nu ved at få samlet trådene. Og så skal vi prøve at se, hvilken retning vi går.