»Vi var bekymrede for, hvad det kunne udvikle sig til. Det er grunden til, at vi reagerede. Han havde skrevet, at politiet skulle have bank og stenes,« forklarer politikommissær Steffen Steffensen, der er souschef i Task Force Pusherstreet, som siden september har intensiveret indsatsen for at stoppe hashsalget på Christiania i København.
Han forklarer, at politiet jævnligt gennemfører såkaldte bekymringssamtaler med forældrene til mindreårige i et forsøg på at gribe ind i tide.
I den konkrete sag ytrede drengen sine trusler på en Facebookside, der sympatiserer med hashsalget på Christiania. Hvad han ikke vidste var, at politiet overvåger de sociale medier og derfor også fulgte med i hans skriverier. Og da han optrådte med fuldt navn, kunne politiet hurtigt finde frem til ham.
Sagen er et eksempel på, hvordan et hurtige udsagn på Facebook får konsekvenser, forklarer medieforsker Gitte Stald fra IT-Universitetet i København.
Brugere glemmer det digitale spor
»De sociale medier er præget af spontanitet. Det går så hurtigt, at man tænker, at det er glemt med det samme. Men man glemmer det digitale spor, der altid kan findes frem,« siger Gitte Stald, der samtidig hæfter sig ved, at politiet overvåger en konkret Facebook-gruppe, og at det fra officielt hold ikke står helt klart, hvor grænsen mellem offentlig og privat sfære går.
»Hvornår skal man lade være med at debattere noget, fordi det kan få følger? Hvornår bliver noget sagt privat? Her er der jo indikationer af, at der finder overvågning og monitorering sted,« siger Gitte Stald til metroXpress.
Hun understreger dog, at hun tager afstand fra trusler og vold - det være sig online såvel som offline.
