Politiet opretter visitationszone på Københavns Vestegn

Københavns Vestegns Politi har fredag taget en beslutning om at etablere en visitationszone i dele af Gladsaxe-, Herlev-, og Rødovre Kommuner.

Politidirektøren for Københavns Vestegns Politi har i dag valgt at etablere en visitationszone i dele af Gladsaxe Kommune og Herlev Kommune, samt en lille del af Rødovre Kommune i zonens sydlige del.

Visitationszonen er gældende fra dags dato klokken 16 til torsdag den 26. oktober klokken 23.00.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelse.

Politiet oplyser, at baggrunden for beslutningen er den akuelle konflikt i og omkring bandemiljøet i Storkøbenhavn. Senest har der den 28. september været skydere på Juni Allé i Gladsaxe, hvor en 20-årig mand blev skudt i benet.

Visitationszonen dækker området omkring Novembervej, Hillerødmotorvejen, Herlev Ringvej og Slotsherrensvej.

Visitationszonen giver politiet ret til at kropsvisitere alle, der færdes i zonen uden begrundelse. Det samme gælder ransagning af biler.

Det er den øverste chef i en politikreds, politidirektøren, der kan beslutte at oprette en visitationszone.

Beslutningen skal begrundes, og den kan kun gælde i et bestemt område i en bestemt periode.

Se hvilket område visitationszonen dækker på kortet her:

 
 
Foto: Grafik: Københavns Vestegns Politi

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik