Politiet øger sikkerheden i Sandholm

Politibetjente må ikke længere gå alene ind i Sandholmlejren efter knivoverfald.

Politibetjente må ikke længere gå alene ind i Sandholmlejren. Det er resultatet af et knivoverfald mod en betjent i september, skriver SN.dk.

- Ingen betjent går som udgangspunkt om natten alene ind i lejren, men hvis man alligevel gør det, så sker det kun efter aftale med en kollega eller en Røde Kors-medarbejder, siger Michael Beck til Frderiksborg Amts Avis.

Han er fællestillidsmand for de cirka 100 betjente, der er tilknyttet Rigspolitiets Nationale Udlændinge Center.

Ved knivoverfaldet d. 29. september var en betjent fra Nordsjællands Politi i livsfare, efter at han om natten blev stukket med kniv under en opgave på asylcentret Center Sandholm ved Birkerød.

- Vi taler løbende med ledelsen om, hvad vi kan gøre for, at sikkerheden derude er helt i top, men den her situation kom helt bag på os. Det var ikke til at forudse, at det ville ske, siger Michael Beck til SN.dk og fortsætter:

- I forvejen har vi det arbejdsprincip, at hvis vi skal ned i selve lejren, så er vi bevæbnede og går altid to betjente sammen. Hvis vi bliver kaldt til noget specielt i lejren, så ifører vi os gul vest, så man kan se, at vi er der.

De 60-70 betjente, der på en almindelig dag er på arbejde i lejren, er hovedsageligt er beskæftiget med registrering af asylansøgere, sagsbehandling af arrestanter samt planerer udsendelser, skriver SN.dk.

Den formodede gerningsmand bag knivoverfaldet d. 29. september er en statsløs palæstinenser, der mistænkes for at være radikaliseret med sympati for Islamisk Stat. Tidligere i år overfaldt palæstinenseren den svenske justitsminister.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik