Politiet skruer igen ned for sikkerheden ved politistationer

Nabo-politikredse øger sikkerheden omkring samtlige politistationer efter skyderi mod politimand ved Albertslund Politistation.

Politikredse i hele landet øgede tidligere tirsdag  sikkerheden omkring samtlige politistationer efter et skyderi mod en politiansat tirsdag morgen.

Det oplyser Rigspolitiet på det sociale medie Twitter. 

Omkring klokken 13.00 ophæves de ekstraordinære foranstaltninger igen, og sikkerhedsniveauet på politistationerne er tilbage til normal. 

Det sker, fordi den formodede gerningsmand nu er anholdt, oplyser Rigspolitiet på Twitter. 

Hos Københavns Politi satte man ikke bare ekstra bemanding omkring politistationer, men generelt i hele byen, oplyste Københavns Politis pressechef, Mads Jensen.

Hos Nordsjællands Politi øgede man også bemandingen omkring politistationerne. 

- Helt rutinemæssigt øger vi bemandingen omkring politistationerne, indtil situationen er mere klar. Vi tager vores forholdsregler, og det er rent rutine, siger pressetalsmand ved Nordsjællands Politi, Henrik Suhr.

Den beskudte politiansatte, der angiveligt er en hundefører, blev ramt i hovedet af skuddet. Han er nu uden for livsfare. 

En formodet gerningsmand er anholdt i sagen, oplyser Københavns Vestegns Politi. 

De kalder skyderiet for "en gal mands værk".

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik