Politiet var massivt til stede på Hovedbanegården

Et mistænkeligt forhold betyder, at politiet er massivt til stede på hovedbanegården.

Opdateret: Aktionen er afblæst. Intet mistænkeligt fundet. 

Et mistænkeligt forhold har torsdag fået Københavns Politi til at rykke talstærkt ud til hovedbanegården i København.

Det er ikke oplyst, hvornår det mistænkelige forhold blev anmeldt, eller hvad det dækker over.

Kort før klokken 09.30 bekræfter vagtchefen, at der er en aktion i gang. Han ønsker ikke at kommentere det yderligere.

Indsatsen har ikke indflydelse på togtrafikken.

- Togdriften er ikke umiddelbart påvirket, skriver Københavns Politi på Twitter.

Der har også været politi til stede andre steder i København. Blandt andet har der været udrykninger nær Langebro og Knippelsbro. Der er ikke afspærringer i forbindelse med aktionen.

En betjent på hovedbanegården har ifølge Ekstra Bladet oplyst, at der har været en bombetrussel.

Det er ikke blevet bekræftet.

Der er ikke afspærringer på stedet, og folk får lov til at gå ind og ud af bygningen.

Ved du noget? 

Har du billeder fra Hovedbanegården eller oplysninger i sagen, kan du skriver til chge@tv2lorry.dk


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik