Politiet lukker Strøget efter bombealarm

Politiet spærrer Strøget i København efter fund af en mistænkelig kuffert ved Københavns Byret.

Mistænkelig kuffert foran Københavns Byret på Nytorv har fået politiet til at slå bombealarm.

Politiet er i gang med at afspærre Strøget, skriver ekstrabladet.dk.

Ifølge bladet står kufferten lige ved indgangen til byretten.

- Der kører flere sager i byretten for tiden, og derfor tager vi det alvorligt. Vidner mener, at kufferten er mistænkelig, siger den centrale vagtleder Mads Firlings til bladet.