Politiet leder efter fire personer i forbindelse med drabet på Louise

Politiet mangler at identificere fire personer, som befandt sig Elverparken den aften, hvor Louise Borglit blev knivdræbt.

Det har indtil videre lykkedes en brutal voldsmand at slippe afsted med et knivdrab på den højgravide Louise Borglit. 

Men på nuværende tidspunkt mangler efterforkserne stadig at redegøre for fire personer, der kan være centrale i sagen. 

Det skriver Ekstra Bladet. 

- Vi mener, at der har været fire personer der ude, som vi endnu ikke har hørt fra, siger politikommissær ved Vestegnens Politi Ole Nielsen til avisen.

En af de fire personer er den såkaldte 'kasketmand', som et kvindeligt vidne så forlade parken.

Kvinden fortæller, at hun på aftenen for drabet først hørte to skrig og efterfølgende så en mørkklædt mand iført kasket, forlade parken i hast.

Den 32-årige Louise Borglit blev dræbt under en gåtur mellem klokken 19.00 og 19.15 om aftenen den 4. november 2016.

Den aften var den vordende mor for første gang efter mørkets frembrud ude at lufte familiehunden Maggie.

Det var et ægtepar, som efterfølgende fandt den hårdt medtagne kvinde og alarmerede ambulance og politiet. Louise Borglit døde kort efter af sine læsioner efter flere knivstik.

I sidste uge valgte søsteren til den 32-årige kvinde for første gang efter drabet at bryde stilheden i et interview med Ekstra Bladet. Her fortalte hun om familiens brændende ønske om at finde frem til gerningsmanden.

For indtil videre er der ikke mange spor af hverken drabsmand eller gerningsvåben.

- Det er ikke, fordi jeg tror, at gerningsmanden nu vil melde sig selv. Men nogen i hans omgangskreds må vide noget. Nogen der måske ikke tør gå til politiet. Det må være svært at gå rundt med så stor en ting, uden at fortælle det til nogen, siger søsteren.

Herlevs borgmester om tiden efter drabet på Louise. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik