00:26

Foto: NILS MEILVANG

1 af 2

Politiet jagter spritbilister døgnet rundt: "De er potentielle drabsmænd"

- Spritbilister er ikke kun noget, der findes efter julefrokoster. De er her hele tiden, og det vil vi derfor også være, lyder det fra Nordsjællands Politi.

Selv klokken syv om morgenen på en helt almindelig hverdag i december kører der spritbilister på de nordsjællandske veje.

Derfor har færdselsafdelingen hos Nordsjællands Politi valgt at starte sin julekampagne mod spritbilister i dag klokken 7.00. På en helt almindelig torsdag morgen, skriver Frederiksborg Amts Avis, torsdag. 

- Spritbilister er ikke kun noget, der findes efter julefrokoster. De er her hele tiden, og det vil vi derfor også være. Alle bilister, vi standser, skal være klar til at puste i et alkometer, siger Kim Bruun, leder af færdselsafdelingen hos Nordsjællands Politi.

1. december sidste år fangede politiet tre spritbilister på en halv time fra klokken 7.00 til klokken 7.30.

Vi er ude at jagte disse potentielle drabsmænd i hele december måned, siger Kim Bruun.

Kim Bruun, Nordsjællands Politi

Hver dag året rundt er alkohol årsag til mindst et trafikuheld i Nordsjælland. Syv mennesker har de seneste fem år mistet livet i trafikken på grund af spritbilister på de nordsjællandske veje. Mange flere er blevet invalideret.

- Vi er ude at jagte disse potentielle drabsmænd i hele december måned, siger Kim Bruun.

Det seneste år har Nordsjællands Politi sigtet 438 bilister for spirituskørsel. I følge en nylig undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik er ni ud af 10 spritbilister mænd. 

Læs også Den gale skandale: Jokeren dømt for sprit- og narkokørsel

- Mænd har det med at undervurdere situationen, og vi kan ikke stærkt nok opfordre alle til at tage toget, bussen eller en taxa hjem fra årets julefrokoster og i øvrigt også tænke sig ekstra godt om, inden de sætter sig bag rattet i deres bil dagen derpå, siger Kim Bruun.