Politiet jagter pistolmand på Amager

Københavns Politi leder efter en pistolmand på Amager i København. Politiet er meget tavse i sagen.

Betjente fra Københavns Politi jagter mandag aften en pistolmand på Amager i København. Det bekræfter den centrale vagtleder fra Københavns Politi.

Det er korrekt, at vi leder efter en pistolmand. Men mere kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt.

Det er endnu uvist, om pistolmanden har skudt med pistolen. Politiet undersøger blandt andet området ved Englandsvej.

/ritzau/