Politiet jagtede firbenede indbrudstyve

En midtsjællandsk borger blev så skræmt af natlige skygger omkring hjemmet, at politiet måtte rykke ud. Skrækken viste sig dog stærkt overdrevet.

Spændingen blev for meget for en borger i Lejre ved Roskilde,
da udelyset natten til søndag pludselig blev aktiveret og to
skygger sneg sig rundt om ejendommen.
Den forskrækkede borger greb derfor knoglen og ringede efter
politiet.
Skrækken viste sig imidlertid noget unødvendig, da betjentene
kom til stedet og fik lokaliseret "indbrudstyvene".
Det viste sig, at der var tale om to køer på afveje, der
hurtigt fortrak, da betjentene kom farende med lommelygter.
- Patruljen opgav at forfølge flygtningene, som må formodes at
have fundet fred og ro et sted, hvor græsset er grønt,
konstaterer politiet.

/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik