Politiet i skole på Nørrebro

De betjente, der nu indsættes mod bandekrigerne, skal først på skolebænken og lære, hvordan man gebærder sig på Nørrebro. Det er Københavns Politi, der selv har bedt om, at den nye specialenhed af betjente, som kun skal fokusere på banderne, bliver undervist af de gadeplansmedarbejdere, der i forvejen arbejder i bydelen.

Det fortæller Københavns børne- og
ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF), der i går mødtes med
Københavns politidirektør, Hanne Bech Hansen, skriver
Urban.»Alle nye politifolk, der skal ind i de belastede områder,
skal have kurser om lokale forhold: 'Hvordan ser det ud?', 'Hvad
skal man være opmærksom på?', 'Hvem er kriminelle og hvem råber
bare højt?' Det tror jeg er rigtig godt, fordi vi kan reagere
hurtigere, hvis man kommer til at kende hinanden. Politiet bad
selv om det, og det synes jeg er en dejlig forfriskende holdning
fra deres side,« siger Bo Asmus Kjeldgaard.Søren Thorborg, der
er gademedarbejder og Børne- og Ungdomschef på Nørrebro, mener,
at politiet nu er blevet klogere i forhold til, at det hele ikke
er så sort og hvidt.»Jeg tror, at politiet nu er nået til den
konklusion, at der skal bruges både hårde og bløde midler, for
at holde de unge væk fra bandekrigen. Vores folk er dygtige til
dialog og kontakt, og det er vigtigt, at politiet på Nørrebro
kender til de problematikker, der er, og den mistillid, som er
til politiet her,« siger Søren Thorborg til Urban.Søren Thorborg
mener desuden, at det nye initiativ vil kunne gøre op med de
mange misforståelser, der tidligere har været mellem politiet og
gadeplansmedarbejderne. Samtlige forvaltninger og politiet skal
nu tage endelig beslutning til samarbejdet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik