Politiet i aktion mod udenlandske prostituerede

Københavns Politi anholdte i aftes 13 afrikanske prostituerede på Vesterbro i København, skriver politiken.dk.

Aktionen blev gennemført på ordre af den øverste politiledelse, der er blevet beskyldt for ikke at gøre nok for at bekæmpe menneskehandel.
»Vi er nu ved at afhøre de anholdte for blandt andet at finde ud af, om de hører sammen som gruppe, eller om de så at sige tilhører en bestemt person«, siger Rene Hansen, leder af den særlige efterforskningsgruppe i Københavns Politi, som har til opgave at bekæmpe kvindehandel.
Antallet af afrikanske prostituerede er vokset markant de seneste år, og politiet skønner, at mange af kvinderne er blevet sendt hertil af menneskehandlere. De fleste af kvinderne stammer fra det vestafrikanske land Nigeria.
Ved aktionen i nat var 12 af de i alt 13 anholdte kvinder således fra Nigeria, mens den sidste var fra Sierra Leone.
Politiet anholdt dem for enten at opholde sig ulovligt i Danmark eller for at arbejde ulovligt.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik