Politiet: Hvem er denne mand?

Han betaler med falske 1000-kroners sedler, og nu vil politiet gerne vide, hvem han er.

En mand mistænkes for at have betalt med falske 1000-kronesedler i supermarkeder på Sjælland, hvor han typisk betaler for en pakke cigaretter og går med de mange byttepenge, skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Manden har blandt andet svindlet supermarkeder i Karlslunde, Roskilde, flere byer på Vestegnen og i Nordsjælland.

 
 

Han er beskrevet som en mand med et mellemøstligt udseende, 25-35 år gammel, 170-180 centimeter høj og almindelig af bygning. Han har sort kort hår og daggamle skægstubbe.

Han bærer altid kasket og går ofte i grå sko med hvid gummikant.

- Vi efterforsker aktuelt en del tilfælde over de seneste måneder, så hvis nogen ved, hvem han er, eller har oplysninger om ham, så hører vi gerne fra dem, siger efterforskningsleder Lars Krogsgaard, Københavns Vestegns Politi. 

Har man oplysninger til politiet, skal man kontakte dem på telefonnummer 114.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik