Politiet: Hvem er den bevidstløse mand, som er fundet i Kbh?

En bevidstløs mand er blevet fundet i København i morges. Manden er lagt i kunstigt koma, men politiet ved ikke, hvem han er.

Københavns Politi efterlyser borgernes hjælp i en sag om en mand, der blev fundet bevidstløs i Københavns Nordvestkvarter tidligt lørdag morgen.

Manden blev fundet liggende på gaden, da han blev fundet lørdag morgen klokken 07.50 på ved Landsdommervej 11.

- Han har nogle skader, som kan indikere, at han måske er faldet. Og da der er et stillads ved siden af, kan han måske være faldet ned herfra, siger vagtchef Henrik Stormer fra Københavns Politi til TV 2 Lorry.

Ifølge vagtchefen var manden kun iklædt boxershorts, da han blev fundet i kritisk tilstand.

- Hans tilstand er kritisk, og nu er han blevet lagt i kunstigt koma på Rigshospitalet, siger Henrik Stormer.

Manden beskrives som 30-35 år gammel med lyst hår og tætklippet lyst skæg.

- På nuværende tidspunkt betragter vi det som en ulykkeshændelse og intet kriminelt. Men vi ved ikke, hvem han er, eller hvordan han er endt der, siger vagtchefen.

Han er 180 centimeter høj og almindelig af bygning. Desuden har manden et ar på venstre skulder.

Københavns Politi beskriver i øvrigt manden som velsoigneret.

- Vi har forhørt os i området og vist et billede, som er blevet taget af ham på Rigshospitalet. Men det har ikke hjulpet os videre endnu.

- Hvis ikke det giver noget, må vi se, om hans fingeraftryk kan give noget. Og på et eller andet tidspunkt må nogen savne manden, går vi ud fra, siger Henrik Stormer til TV 2 Lorry.

Hvis man som vidne eller pårørende har oplysninger i sagen, bedes man kontakte Københavns Politi på 114.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik