Politiet giver ikke strakstilhold til stalkere, selvom de nu må

Tre ud af fire politikredse i TV 2 Lorrys sendeområde har ikke brugt strakstilhold i stalking-sager, de første fem måneder det har været muligt.

Fem måneder efter at politiet fik et nyt værktøj til kampen mod stalkere i form af et strakstilhold, havde mindst ni af landets politikredse 1. juni endnu ikke benyttet det.

Det fremgår af en række aktindsigter, som Berlingske har søgt hos landets politikredse.

Ifølge tal fra Justitsministeriet bliver 100.000 borgere hvert år stalket af et andet menneske.

Strakstilholdet gør det muligt at tildele et polititilhold med øjeblikkelig virkning og sænker kravene til mængden af beviser og partshøringer i tilholdssager.

Kun Vestegnen har benyttet muligheden

Det blev vedtaget for at lette processen og ventetiden, der normalt er, før et tilhold træder i kraft.

Men det er i TV 2 Lorrys sendeområde kun Københavns Vestegns Politi, som har benyttet sig af strakstilholdet henholdsvis én og tre gange, siden lovændringen trådte i kraft 1. januar 2017.

Københavns Politi oplyser til avisen, at det ikke har været muligt at finde ud af, om der har været udstedt et strakstilhold. Både hos Nordsjællands Politi og Midt- og Vestsjællands Politi lyder svaret, at muligheden ikke har været i brug.

Det er uvist hvorfor kredsene i hovedstadsområdet ikke har udnyttet muligheden.

quote Man er nødt til at hjælpe de udsatte hurtigere, end det sker i dag,

Lise Linn Larsen, direktør, Dansk Stalking Center

Stalkingcenter: Det er beskæmmende

Hvert år bliver flere end 100.000 borgere ifølge Justitsministeriet stalket.

Men politiet kan først skride til handling i sager om stalking, når et tilhold er udstedt og overtrådt.

Derfor er Dansk Stalking Centers direktør, Lise Linn Larsen, utilfreds med politiet arbejde.

- Det er beskæmmende, at der er givet så få strakstilhold. Vi ved, at der kun skal to ugers stalking til, før det begynder at påvirke den udsatte fysisk og psykisk. Man er nødt til at hjælpe de udsatte hurtigere, end det sker i dag, siger Lise Linn Larsen til Berlingske.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik