Politiet genoptager jagten på ungdomshusaktivister

Politiet gør nu et nyt forsøg på at få ram på de 170 aktivister, der blev anholdt i en knibtangsmanøvre ved en demonstration mod rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69, skriver politiken.dk.

Anholdelserne ligger helt tilbage i 16. december 2006, og politiet havde for længst droppet sager mod aktivisterne, der var sigtet for medvirken til optøjer.
Fire af aktivisternes sager kørte som prøvesager, de blev dømt for at deltage i optøjer og for ikke at forlade stedet, da politiet gav dem ordre til det. Det kostede 40 dages fængsel for de fire. Resten af demonstranterne fik tiltalefrafald.
Men nu bliver alle sagerne optaget. Det bekræfter statsadvokat Lise-Lotte Nilas overfor politiken.dk. Det sker nu, fordi omgørelsesfristen udløber om få dage.
»Vi har skønnet anderledes end politiet omkring prøvesagerne. Vores opfattelse er, at betingelserne for tiltalefrafald ikke er opfyldt«, siger Lise-Lotte Nilas.
Ifølge den venstreorienterede portal Modkraft.dk er har politiet fået fat i foreløbig fire aktivister, da betjente fra Københavns politi her i weekenden ringede på døren hos en del af de aktivisterne, skriver politiken.dk.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik